Ungeren i København er en dynamo, som er vigtigere end forfinede naboer, kristne fundamentalister og socialdemokraterne, siger maler
I november måned udstiller kunstneren Tariq Jakobsen malerier i galleri Freie Liebe i Stevnsgade på Nørrebro. Som begejstret naboe til ungdomshuset, har han valgt at give Ungdomshuset alle indtægter fra salg af billederne.
- Jeg er nabo til Ungdomshuset, og ser hver dag, hvordan mennesker får plads til at udtrykke sig på deres egne præmisser, siger Tariq Jakobsen, der endvidere ser Ungdomshuset som en vigtig kulturdynamo for både Nørrebro og hele København.
- En dynamo, som er vigtigere end forfinede naboer, der tror, de taler på hele lokalområdets vegne, vigtigere end kristne fundamentalister, vigtigere end social demokraterne, udtaler kunstneren og ønsker Ungeren tillykke med de foreløbige 24 år.
- Jeg håber at de næste 24 år bliver lige så sjove, interesante og kulturelle.
Prissætingen af hans værker på galleriet er baseret på tallet 69. Og moralen er simpel: jo mere sort, der er på et billede, jo mere koster det!
Priserne er bevidst lagt lavt, nemlig mellem 369 og 969 kr, så 'alle kan være med', som han siger.
Alle penge går ubeskåret til Ungdomshuset. galleriet har åbent 11-16 alle dage undtagen søndage i perioden 27. oktober til 24. november.
Galleri Freie Liebe.
Stevnsgade 13. København. www.art.tariqjakobsen.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278