19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Markant markering af 70-året

Markant markering af 70-året

Tirsdag, 31. oktober, 2006, 00:00:00

Et flot kulturprogram og et medlevende publikum gjorde lørdagens møde om Den Spanske Borgerkrig til en stor oplevelse

Der går en rød tråd fra De Internationale Brigaders kamp i Spanien for 70 år siden til nutidens kamp mod regeringens krigsførelse i Irak og Afghanistan.
Det sørgede Harald Rasmussen fra Dokumentationscenteret mod Historieforfalskning og Anton Nielsen fra Horserød-Stutthof Foreningen for, blev slået grundigt fast på lørdagens møde i København i anledning af 70-året for udbruddet af den Spanske Borgerkrig.
Efter talerne gik det løs med et flot kulturprogram. Røde Horn spillede sammen med det svenske Röda Kapellet en række af de kendte sange fra borgerkrigen som for eksempel Thälmann-Kolonnens sang og den Røde og Sorte Hane. Flot lød hornmusikken i den store sal som var fyldt næsten helt op med omkring 150 deltagere. Glem alt om at hornmusik er ensformig og stereotyp. Her fik musikken lov til at udholde sig i al sin mangfoldighed,
Ind imellem numrene gav Revka El Baz og Francisca Requejo smagsprøver på betagende flot spansk dans til musik af Maj El Baz. Og der var oplæsning af blandt andet skuespilleren Laila Andersson, som læste Pasionarias bevægende afskedstale til De Internationale Brigader.
Højdepunktet kom, da orkestreret som sidste nummer spillede for til tre vers af En hilsen til jer kammerater. Sangen er skrevet af den danske forfatter Martin Jensen til De Internationale Brigader i 1937. Beskeden om kun at synge tre vers købte salen ikke, deltagerne fortsatte simpelthen med at synge samtlige vers og så måtte orkestret følge med så godt de nu kunne.
Det flotte arrangement sluttede med afsyngelse af Internationale.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur