Hvor de på Echoes krøb under huden på en hysterisk ærlig måde, er The Raptures teknisk bedre, men mere monotone på opfølgeren

af Ditte T. Jensen
Disko-punk, synth-rock, eller simpel pop krydret med dance-rytmer, tunge basgange og koklokker.
Kald det hvad du vil. New-yorker bandet The Rapture har skabt deres helt egen lyd, og med den indtaget alt fra dansegulve til musikelskeres hjerter verden over.
Debutalbummet Echoes fra 2004 rummede både dansenumre styrede af skarpe riffs og dunkle eftertænksomme sange.
Det samme gælder for deres andet udspil. Selvom de punk`ede kanter er blevet slebet godt, er der dog på Pieces Of The People We Love stadig tilstrækkelig med kant til at det ikke bliver kedeligt.
En af de store forskelle er vokalerne. Hvor de på Echoes krøb under huden på en hysterisk ærlig måde, er de, udover teknisk bedre, mere monotone på opfølgeren.
Men det er nødvendigvis ikke dårligt. For mens de fire nysgerrige newyorkere udforsker forskellig kanter og hjørner af musikken, er det som lytter rart at have et fast holdepunkt at kunne klynge sig til.
Alt i alt er Pieces Of The People We Love et klart anbefalelsesværdigt album. Der er nærmest danselyst-garanti, om ikke andet så i hvert fald et gevaldigt træk på smilebåndet.

The Rapture. Pieces Of The People We Love. Universal. www.therapturemusic.com