Fredag 6. oktober forsvarede Sven tarp sin doktorafhandling i leksikografi ved Handelshøjskolen i Århus. Om få dage kan han kalde sig dr.ling.merc. Men de fleste af Arbejderens læsere kender Sven Tarp i en hel anden rolle, som kommunist, forfatter og debattør. Det er to meget forskellige verdener, som den kommunistiske sprogforsker cirkulerer mellem til daglig. Men måske er der alligevel en rød tråd. Arbejderen har besøgt Sven Tarp

En doktorafhandling om ordbøger? Det vil mange nok mene, lyder temmelig støvet.
Når man dernæst får oplyst at doktorafhandlingen hedder noget så mundret som 'Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden. Generel leksikografisk teori med særlig henblik på lørnerleksikografi' - er de fleste nok stået af.
Men det er der faktisk ingen grund til. For under den akademiske overflade gemmer sig et stykke relevant og vedkommende arbejde, for at skabe redskaber, der kan hjælpe det moderne menneske til at undgå druknedøden i det enorme informationshav.
Doktorafhandlingen med den svære titel blev forsvaret og godkendt d. 6. oktober, af ordbogsforsker Sven Tarp.
Dermed kan Sven Tarp - som de fleste af avisens læsere nok kender bedre som kommunist og DKP/ML`s internationale sekretær - snart kalde sig dr.ling.merc.
Arbejderen er taget på besøg hos Sven Tarp på Handelshøjskolen i Århus, for at høre lidt mere om, hvad den nyslåede doktor egentlig beskæftiger sig med til daglig.
Vi finder ham, bag nedrullede gardiner, i fuld gang med at besvare mails fra ind- og udland, inden han skal i gang med dagens undervisning.
Han tager imod opfordringen til at gøre ordbogsforskning lidt mere vedkommende for Arbejderens læsere:
- Man kan spørge, om det bare er en akademisk disciplin - eller om det er samfundsmæssig interessant? Jeg ved godt, at det lyder støvet. Men alligevel har næsten alle mennesker indtil flere leksikon og ordbøger stående, og de bruger dem faktisk også, indleder han.
- Om få uger kommer den nye retskrivningsordbog, og den bliver solgt i 100.000 eksemplarer. Så helt irrelevant er det vel ikke.
Sven Tarp begynder så småt at tale sig varm.
- Et leksikon er et redskab. Det at lave ordbøger er en social funktion, ligesom det er at lave et hvilket som helst andet værktøj, som mennesker gør brug af i samfundsprocessen. Det helt afgørende er at forstå ordbøger ud fra spørgsmål som: Hvilke krav stiller samfundsudviklingen til ordbøgernes indhold og struktur? Hvad er den enkelte brugers behov og hvad er hans forventning ? Hvordan bruger han ordbogen konkret, forklarer Sven Tarp videre.
Og i virkeligheden rækker historien om ordbøger og deres rolle i samfundet langt tilbage.
- Ordbøger er en meget integreret del af vores kultur. Første gang, vi kan registrere brug af leksika er for 4000 år siden i Indien. Kort efter begynder også Kina at lave leksika.
Ifølge Sven Tarp ser vi de første eksempler på ordbøger i vores del af verden i det gamle Mesopotanien - altså i det nuværende Mellemøsten. Her blev de i starten lavet i ler.
- På det tidspunkt eksisterede der et skriftsprog, som er kendt fra de såkaldt hellige skrifter. Men efterhånden udviklede der sig et talesprog, der afveg mere og mere fra det skrevne, fortæller sprogforskeren.
- Præsterne fik den opgave at udarbejde ordbøger, der kunne oversætte mellem de to sprog. Her ser vi, hvordan ordbøgerne opstår på det tidspunkt, hvor der er et behov for det i samfundet. Og sådan har det været lige siden. Når samfundet ændrer sig, ændrer behovet for ordbøger sig også, fastslår Sven Tarp.
Han giver fagordbøger som konkret eksempel.
- I Danmark er der et kæmpeudvalg af fagordbøger. De første kom i 1500-tallet, og de var nært forbundet med handelsflåden, og især med Danmarks status som et af de store maritime nationer, fortæller han.
- Fagordbøgerne vil til enhver tid afspejle den erhvervsmæssige udvikling i et samfund.

Teori og praksis
Sven Tarp er en del af et lille forskerteam på Handelshøjskolens Center for Leksikografi.
- Vi arbejder med to ting, som hænger uløseligt sammen: vi forsker i ordbøger og brugen af dem og vi laver selv ordbøger. Man kan ikke adskille teori og praksis, slår han fast.
På spørgsmålet om, hvad hans egen doktorafhandling har bidraget med til arbejdet, lyder svaret:
- Jeg har forsøgt at rubricere vores viden og udvikle en generel teori omkring alle de forhold, som bestemmer om en ordbog er god eller dårlig. Og jeg argumenterer for, at det er en eksakt videnskab.
- Der er tidligere gjort forsøg på at skabe en sådan generel teori, blandt andet af tyskeren Wiegand. Men det er første gang, der er udviklet en generel teori, der er konsistent, forklarer han videre.
- Og så er det videnskabsbegreb, som jeg har taget udgangspunkt i, lidt utraditionelt for de fleste i branchen. Det er nemlig hentet fra den dialektiske materialisme. Faktisk er det hentet fra DDR, siger han og skynder sig at tilføje:
- Jeg har ingen forestilling om, at den generelle teori som jeg har lavet, vil stå uforanderlig til evig tid. Der vil blive gjort nye erfaringer med ordbøger og deres rolle, som vil betyde, at teorien skal tilføjes nye ting, eller ændres. Sådan er det med alting.
Det fremgår klart af samtalen med Sven Tarp, at hans doktorafhandling er et meget direkte resultat af de erfaringer og behov, som han og hans kolleger har stået med, i deres daglige arbejde med ordbøger på centret.
- Her på centret er vi ret gode til at udpege folks reelle behov for information, og skabe en hurtig adgang til denne information. Folk ved meget sjældent ved, hvad det egentlig er for en type information, de søger. Det er dokumenteret af mange internationale undersøgelser, forklarer han.
- Så vi arbejder i øjeblikket med at udvikle et system, hvor man kan søge information med udgangspunkt i egne specifikke behov. Det er også noget af det, som min generelle teori gerne skulle være med til at forcere udviklingen af, fastslår han.

Videnssamfund
Nu om dage taler politikere og medier hele tiden om, at vi er et vidensamfund, et informationssamfund.
- Det er noget værre vrøvl, for menneskeheden har aldrig været mere manipuleret og fordummet end i dag, kommer det skarpt fra Sven Tarp.
- Men der er selvfølgelig også en sandhed i det: nemlig at det aldrig har været vigtigere end i dag, at man kan opnå hurtig adgang til den information, som man har brug for. I dag er problemet, hvordan man undgår at drukne i informationsstrømmen, og finde det, som man har brug for.
Men den leksikografiske verden er på nogle måder en forstokket verden, mener Sven Tarp.
- Tag for eksempel de engelske leksika, Oxford, MacMillan og de andre, som man kalder The Big Five. Englænderne er de bedste i verden til at lave ordbøger lige nu. De er meget dygtige praktikere, og de får tilført en masse penge, som gør, at de kan arbejde. Men de interesserer sig ikke for teori, og det er deres akilleshæl, slår han fast.
- Netop fordi de er teorifjendske, går udviklingen meget langsomt hos dem. De kan ikke tage nogle store kvalitative spring, for det kræver et nyt teoretisk fundament, eller ny teknik. Men de gider heller ikke lytte til os andre. Der er et betydeligt element af britisk arrogance.
Og denne konservatisme gælder i et vist omfang også for de nordiske lande, forklarer Sven Tarp.
- I Norden spiller forlagene en meget negativ rolle. Der er så få forlag, der laver ordbøger - Gyldendal, Politiken - at de nærmest har en monopolstilling. De er ligeglade med, om ordbøgerne følger med tidens krav, så længe de får penge for deres værker, forklarer han.
- Og det er et af forklaringerne på, at vi har en meget lav ordbogskultur her i Danmark.
I de sidste år er de store nordiske forlag begyndt at producere elektroniske ordbøger. Men det er ikke udtryk for nogen egentlig nytænkning, mener Sven Tarp.
- Hvis jeg skal være flink vil jeg sige, at de er fantasiløse. De lægger bare de ordbøger, som eksisterer i papirudgave ud på nettet, i stedet for at nytænke hele konceptet, forklarer han.

Vor tid.
Sven Tarp er stærkt optaget af, hvad det er for nogle muligheder, som internettet giver for informationssøgning og ordbogsproduktion.
- I dag er en helt almindelig og simpel leksikon-funktion jo at 'google'et ord, indleder han.
- Der er også et meget spændende projekt på nettet, nemlig leksikonet Wikipedia. Det er en dynamisk ordbog, hvor den enkelte bruger selv kan bidrage med oplysninger og facts. Det er lidt af et eksperiment, for det er selvfølgelig positivt at forsøge at samle hele den kollektive mængde af viden. Men på den anden side rejser det også evindelige diskussioner om, hvad der er objektive facts, og hvad der er subjektivt, forklarer han.
- Her på centret har vi i flere år arbejdet med at lave ordbøger på internettet. Vi har for eksempel lavet en regnskabsordbog, som er meget brugt, og en musikordbog. De er gratis til rådighed. Men desværre bliver de nok inden længe privatiseret, fordi vi ikke kan skaffe ressourcerne til at vedligeholde og opdatere dem, fortæller Sven Tarp.
- Vi har også lavet en netordbog - www.netordbogen.dk - som er den største ordbog, der nogensinde er lavet med 135.000 opslagsord. Den indeholder ikke bare ordenes betydning men giver også en masse konkret vejledning i, hvordan ordene kan bruges i sætninger, fortæller han.
- Den var ligeledes gratis, og den var den mest brugte net-ordbog i Danmark, med mere end 5000 brugere om dagen, ikke mindst virksomheder, diplomater, jurister og andre professionelle.
- Men så blev vi nødt til at lukke den, fordi vi ikke havde penge til at vedligeholde den og produktudvikle den, fortæller han.
- Nu genopstår den - om 14 dage - i privat regi. Det betyder, at den bliver finansieret via betalingsservice.

Privatisering
Nu er vi nået til et emne, som virkelig kan tænde den ellers så rolige sprogforsker, nemlig forskningens vilkår under en neoliberal regering.
- Jeg synes, det er så brand ærgeligt. At den slags redskaber, som er så værdifulde for samfundet, ikke kan fastholdes som åbne redskaber, der er til rådighed for alle. At det bliver privatiseret og dermed kun for en lukket kreds, fastslår Sven Tarp.
- Den opgave, at etablere ordbøger på nettet og sikre deres fortsatte udvikling burde være en samfundsmæssig opgave, fordi det er en vigtig brik i den fortsatte samfundsudvikling. Men vi kunne ikke få så meget som en krone fra staten til vores netordbog. Vi søgte både Kultur- og Uddannelsesministeriet. Men begge steder fik vi nej, fortæller han.
- Til sammenligning fik den danske ordbog, som produceres af et stort forlag, næsten 100 millioner kroner fra Kulturministeriet. Men vi fik afslag, og argumentet fra Kulturministeriet var, at det var ikke nødvendigt at støtte os, for 'vi producerer det jo allerede uden støtte'.
- Efterfølgende udviklede der sig en offentlig polemik mellem Brian Mikkelsen og os, og ministeriet modtog hundredvis af protestbreve fra vrede brugere, men han ville ikke give sig.
På spørgsmålet om, hvad årsagen til så stor dumhed kan skyldes, kommer det skarpt:
- Vi ligger på den forkerte side af Storebælt. Der er en fuldstændig indespist kreds på det her område, som vi ikke er en del af.
- Når sådan nogle vigtige ting bliver privatiseret, hæmmer det samfundsudviklingen. Men det er den tendens, vi ser overalt som følge af den neoliberale politik, fortsætter han.
- Dem, der bliver virkelig beriget af dette her, er forlagene. Staten bruges til at intervenere for at skaffe flere penge til de store forlag. Det er virkeligheden, siger Sven Tarp.
- Statsapparatet er ikke ved at forsvinde, det bliver bare brugt stadig mere målrettet til at sikre midler til de største.
Han taler stadig hurtigere nu. Det er tydeligt, at dette her er hjerteblod.
- Vi står indenfor forskningsverdenen i øjeblikket i en stor kamp mellem forskning og teori på den ene side og markedet på den anden, mellem samfundets behov og markedet, forklarer han.
- For eksempel er der stor behov for at lære folk at søge information effektivt og hurtigt. I Tyskland har de enorm succes med at sende folk på sådanne kurser, fordi det optimerer arbejdsgangene. Her på stedet ved vi faktisk meget om dette emne, men vi kan ikke få statslig støtte.
Tiden er ved at løbe ud for vores interview. Men vi når lige at spørge til, hvad Tarp ellers har i søen af projekter.
- Mit næste projekt skal være en ordbog for indvandrere, forklarer Sven Tarp.
- Men det er selvfølgelig forudsat, at jeg kan finde penge til det. Indtil videre ser det ikke ud til, at Undervisningsministeriet vil give penge. Det ville ellers være et stærkt redskab for første, anden og tredje generationsindvandrere, og dermed kunne det også fremme integrationen, fortæller han videre.
Han ser det som endnu et eksempel på den enorme kløft, der er mellem de reelle behov og de økonomiske bevillinger.
- Ja, det mest groteske er, at jeg kunne få de penge, hvis blot jeg selv laver en privat virksomhed, for det ville være entrepenørskab, og det støtter regeringen. Men at sikre penge til det i offentlig regi, det vil de ikke. Det er jo absurd, fastslår han.
- Selvom vi her på centret er imod hele denne privatisering, bliver vi alligevel tvunget til at gå ud og søge virksomheder, ligesom vi er tvunget til selv at lave virksomheder, for at overleve, fortæller han.
- Men det er en helt gal retning, for på den måde er forskningen ikke længere fri og uafhængig. Det er meget kortsigtet, slutter Sven Tarp.
Så er det ved at være tid for undervisning i spansk. Og Arbejderens udsendte cykler hjem, lidt klogere på ordbøgernes forunderlige verden.

Sven Tarp er 54 år. Han har forsket i ordbøger og leksika siden 1989.
I 1993 lavede han sin phd- opgave om emnet Fagleksikografi.
Ideen til doktorafhandlingen kom i 1999. Men først i 2004 blev det muligt at skaffe rum til arbejdet. Under et halvt års ophold i Sydafrika kom der styr på grundelementerne i den generelle teori. Og i 2005 blev han frikøbt hele året, for at skrive afhandlingen.
Sven Tarp har været organiseret kommunist siden 1980
Han er i dag international sekretær i DKP/ML, og medlem af DKP/ML`s landsledelse.