Tenniscoats fra Tokyo leverede drømmende og minimalistisk folk præget af en fortryllende naivitet, dansede på en tynd line mellem improvisation og bevidste tekniske fejl

af Tobias Petersen.
Der sker meget på Tokyos musikscene i øjeblikket og det får vi i Danmark også glæde af for tiden.
I weekenden, var der japansk mini-festival i Lille Vega i København, hvor bands fra Tokyo fyldte danske ører med art-rock og pop fra den fjerne østen.
I forgårs præsenterede Huset i Magstræde og pladeselskabet Rumraket så den psykedelisk drømmende folk-duo Tenniscoats, fra Tokyo, som i øjeblikket er på turne i Europa med hele ni koncerter i Skandinavien.
Koncerten blev udsolgt kl. 22.00 og det blev trængt, alt for trængt inde i den lille mørke café i Magstræde.
Det forhindrede dog ikke de to svenske opvarmningsbands, henholdsvis Tape og Ass, i at fremføre 10 minutter lange instrumentale lyd-kollager med små input af den japanske duo i form af kor og fløjte.
Koncertens begyndelse var meget forvirrende. Man kunne ikke helt gennemskue, hvem der var Tape og hvem der var Ass. Men det gjorde faktisk ikke noget, da de to bands slog sig sammen. Med både digitale og analoge instrumenter formåede de at skabe en fortræffelig lyd og en fantastisk drømmende gang folk-musik.
Og når man siger drømmende folk, skulle man i går aftes også sige Tenniscoats.
Deres mere minimalistiske tilgang til musikken blev mærket fra start af. Duoen, bestående af ægteparret Saya og Taskashi spillede lette rytmer på guitaren og keyboardet, mens den kvindelige vokal svævede nænsomt ud af højtalerne.
Deres sange var præget af en fortryllende naivitet, hvor man følte de dansede på en tynd line mellem improvisation og bevidste tekniske fejl.
Men sangene havde struktur og Tenniscoats har bestemt talent.
Manden, som sjældent sang, skiftede konstant mellem guitar, saxofon og andre instrumenter, og det gav en fantastisk variation af stemning gennem hele koncerten. En general mangel, som man ikke finder på deres studiealbums, var nogle trommer og mere rytme. Alt for tit fløj den ellers så harmoniske lyd for langt væk til, at publikum kunne følge med.
Der manglede slagtøj og rytme til at organisere det komplekse lydbillede. Det blev dog lidt bedre, da Tenniscoats inviterede Tape og Ass tilbage på scenen til et par afsluttende numre, som havde god struktur og fungerede som et fint klimaks til en god orientalsk aften i Magstræde.

Tenniscoats. Musikcaféen. Tirsdag. Huset i Magstræde. København.