De amtslige billedkunstråd nedlægges som følge af kommunalreformen. Hvis de nye kommuner ønsker et lokalt kunst- og kulturliv på højt niveau, må de satse bevidst på professionel anerkendt kunst

af Cai Ulrich v. Platen
Skal borgerne have mulighed for at opleve kunst i det offentlige rum? Skal udstillingslivet have så høj en kvalitet, at det tiltrækker mange besøgende og nye beboere til området? Skal kommunen være magnet for unge billedkunstneriske talenter?
Hvis kommunerne svarer ja til nogle af disse spørgsmål imødekommer de den stigende interesse for billedkunst i Danmark.
Aldrig før har så mange danskere besøgt kunstmesser, kunstmuseer og gallerier som i disse år. Og kommunalreformens ændring af Danmarkskortet betyder, at kunst og kultur lige nu spiller en afgørende rolle for dannelsen af nye fællesskaber på tværs af gamle grænser.
Samtidig er både politikere og erhvervsfolk enige om, at kunst og kultur i dag er en afgørende regional vækstdynamo.
Derfor er det nødvendigt at tænke kunsten med ind i fremtidens kommune. Vel at mærke den professionelle, anerkendte kunst - simpelthen for at sikre, at borgerne får kvalitet for deres skattepenge.
Med 'professionel' og 'anerkendt' mener jeg kunstnere, hvis arbejde er vurderet og anerkendt efter de faglige kriterier, som man for eksempel opererer med i Billedkunstnernes Forbund og Kunstnersamfundet.
For kunst kan ligesom f.eks. håndværk og teknologi vurderes ud fra faglige kriterier, så man - i respekt for befolkningen - understøtter den kunst, der kvalitativt har mest på hjerte.

Afgørende betydning
Derfor håber jeg, at de nye kommuner vil etablere tværkunstneriske armslængderåd eller billedkunstråd med deltagelse af professionelle, anerkendte billedkunstnere.
Sådanne kommunale eller fler-kommunale billedkunstråd får en afgørende betydning nu, hvor de amtslige billedkunstråd nedlægges som følge af kommunalreformen.
I en årrække har amternes billedkunståd støttet lokale billedkunstneriske initiativer, som for eksempel udstillinger, udsmykning og indkøb af kunst - med stor succes i bl.a. Vestsjælland og Århus.
Landets kommuner fordeler i forvejen langt de fleste af Danmarks i alt 13,6 milliarder offentlige årlige kulturkroner, og med kommunalreformen får kommunerne endnu større kulturpolitisk betydning.

Ansvar
I den situation er det vigtigt, at kommunerne tager deres nye ansvar for kunsten seriøst. Det kan de gøre ved at bruge de faglige kompetencer, som professionelle, anerkendte kunstnere har at byde på, inddrage kunsten i den kommunale hverdag og etablere de nødvendige kommunale platforme, for eksempel i form af kunstkonsulentordninger og billedkunstråd.
Det er simpelthen den bedst mulige metode til at spotte det talent, det skæve verdenssyn eller den lavmælte klassiker, som skal have rygvind for at blomstre i et samfund, hvor kunst sjældent er økonomisk rentabel for kunstnerne - men til gengæld kan betale sig for det omgivende samfund!

Cai Ulrich v. Platen er formand for Billedkunstnernes Forbund.