20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folket skal i operaen!

Folket skal i operaen!

Lørdag, 09. september, 2006, 00:00:00

Det Kongelige Teater har erkendt, at det nuværende publikum ikke er repræsentativt for befolkningen. Skatteyderne er folket, og folket skal i operaen!

af Klaus Haase
'Kølergrillen'. 'Sangskjuleren'. 'Brødristeren'. Operaen på Dokken i København har mange navne.
Det, kan man læse om på Operaens hjemmeside. Det er ikke kun øgenavne, der interesserer operaens kommunikations- og marketingschef Kresten Schultz Jørgensen og operachefen Kasper Bech Holten.
Ved operaens start var der dystre spådomme om tomme sale i operaen. De står i dag til skamme: Billetsalget går strygende. Der er tale om fyldte sale. Alene billetter til rundvisninger giver 20.000 kroner dagligt!
Men Schultz Jørgensen og Bech Holten læner sig ikke bare tilbage og soler sig i succes. Operaens ledelse og PR- apparat isolerer sig ikke i et kulturelt elfenbenstårn. Man vil ud til folket!
På hjemmesiden konstateres det, at skatteydernes penge udgør hovedparten af det økonomiske grundlag for operaens drift. Skatteyderne er folket, og folket skal i operaen! Man erkender, at det nuværende publikum ikke er repræsentativt for befolkningen.
Visse tiltag er allerede gjort for at indvirke at 'Det aldrende finkulturelle publikum' bliver udvidet med andre grupper.
Det kan Kasper Bech Holten melde. Han var selv 27 år, da han tiltrådte sin stilling. Han oprettede samme år 'Ungopera-klub' for folk under 35 år. I 2005 var man oppe på 5000 medlemmer.
Der bliver også opført operaforestillinger specielt henvendt til børn og unge, skoleklasser med mere. Der er introduktion før operaforestillingerne.
At der så også indgår kommercielle tiltag i form af samarbejdsaftale med et tøjfirma for at appellere til 'trendsættende unge' inspireret af udlandet, er åbernbart og desværre en del af markedssamfundets betingelser.
Indtil videre er det dog ikke pålagt operasangeren at skifte sætningen 'Jeg elsker Carmen' ud med 'Jeg elsker Gucchi'...

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur