20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ungkommunisten Ib Nørlund

Ungkommunisten Ib Nørlund

Onsdag, 06. september, 2006, 00:00:00

Få indblik i, hvad der gjorde Ib Nørlund til kommunist, og læs om den kommunistiske bevægelse i 1930`erne

af Hanne Rosenvold
Arbejdermuseet har udgivet sin årbog 2005
I årbogen er en række spændende artikler, der på forskellig vis belyser museets arbejde og planer. Her i blandt også en artikel om ungkommunisten Ib Nørlund, baseret på hans dagbøger, som familien har afleveret til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Artiklen giver et glimrende indblik i, hvad der gjorde, at Ib Nørlund blev kommunist, og den fortæller levende om den kommunistiske bevægelse i 1930`erne, herunder om de illegale aktiviteter, om ungdomsforbundet DKU, og om den internationale inspiration, først og fremmest fra Frankrig og Spanien.
En anden yderst spændende artikel sætter fokus på industriens placering i malerkunsten. Hanne Abildgaard gennemgår og kommenterer en række eksemplar på, at dansk malerkunst har brugt livet på fabrikken og arbejderens rolle der som motiv.
I artiklen fokuseres blandt andet på malere som Laurits Tuxen, P.S.Krøyer, Aksel Jørgensen, Jens Birkholm og Magnus Bengtsson.
Årbogen indeholder udover en række artikler også museets årsrapport 2005.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur