20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Spyt dog ulden ud

Spyt dog ulden ud

Tirsdag, 29. august, 2006, 00:00:00

Så længe kapitalismen huserer på kloden, er al tro på, at der kan skabes en bæredygtig fremtid, en utopi?

af Mauri Johansson
Helge Hvid er en engageret sociolog på arbejdsmiljøområdet. Hans akademiske afhandling omfatter bogen 'Arbejde og bæredygtighed'.
Hvid påpeger at arbejdspladserne ikke har været ret aktive i bæredygtighedskampen, selv om rigtig mange problemer skabes og ofte kun kan løses ved at inddrage dem.
Hans historiske og sociologiske analyse omtaler fire 'fyrtårne': Marx, Durkheim, Weber og Habermas.
Hvid er begejstret for den klare logik hos Marx, men i den akademiske tradition skal Marx jo rakkes ned, så de mindre, men stuerene, tårne syner af lidt mere. Resultatet bliver derefter:
Ingen af de nyere sociologer har visioner eller utopier at byde på om etablering af bæredygtighed. Marx påviser, at vi lever i et kapitalistisk klassesamfund, der kun har et mål: at udbytte lønarbejderne for at kumulere profit ved at holde dem nede med magt og ideologisk røg. Bæredygtighed er her en hindring.
Trods kendskabet til Marx, undrer Hvid sig over, at arbejds'giverne' ikke er med på vognen. Selv de faglige organisationer er fodslæbende. Han ender med en forkrampet appel til dem om 'dog at påtage sig opgaven.'
Kunne Hvid ikke selv have trådt frem som et lysende fyrtårn ved at spytte ulden ud af munden og melde klart ud:
Så længe kapitalismen huserer på kloden, er al tro på, at der kan skabes en bæredygtig fremtid, en utopi?
Det har han belæg for i forskningen og de praktiske erfaringer gennem et par hundrede år.
De globale monopoler, der ved fjendtlige opkøb og unfair konkurrence kvæler konkurrenterne, giver ikke ved dørene. De blæser ødelagt natur og udstødte mennesker en hatfuld så længe kassen klinger.
Små kosmetiske forsøg som 'Corporate Social Responsibility' som røgslør for at kapre miljøbevidste kunder batter ikke.
Der må andet og mere til end akademisk ønsketænkning.
Bogen har budskab til alle, der føler et ærligt ansvar for klodens fremtid.

Helge Hvid: Arbejde og bæredygtighed. Forlaget Frydenlund .2006. 269 sider. Kr. 269.-

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur