Reelt betyder hvert skridt i retning af det, man kalder liberalisering, monopolisering, fordi selskaberne giver sig til at fusionere, så de kan klare konkurrencen!

af Kjeld Stenum
Efter ferien fik jeg besked på at møde på Amagerværket til et par mindre arbejdsopgaver. Jeg plejer at brokke mig gevaldigt, hver gang jeg bliver sendt ud på Amagerværket, jeg har omtrent femogtyve kilometer derud, og det er langt at cykle for et gammelt røvhul som mig. Jeg brokkede mig også denne gang. Nå, men mod et højtideligt løfte fra formanden om, at det kun ville blive et meget kort visit, måske kun en enkelt dag, så lovede jeg at give møde.
Det handlede om, at der var sat nye skilte op. Og nu skulle der installeres lamper i jorden, som kunne lyse skråt op på de skilte, det mente man så godt ud. Vi skulle føre kabeltrækrør hen til hvor lamperne skulle placeres og grave ud til lamperne. Det drejede sig om en fire-fem skilte. Jo, det var en lille opgave!
Grunden til, at der var sat ny skilte op på Amagerværket, er, at der skulle stå A/S Vattenfall på dem i stedet for E2.
Amagerværket blev nemlig allerede for et halvt år siden overdraget fra den hidtidige ejer E2 til den svenske energi-gigant A/S Vattenfall.
Det hele handler om EU`s energipolitik. I øjeblikket har den energipolitik to hovedhjørnesten. Og den ene hedder liberalisering af det europæiske energimarked. Liberalisering er det, EU helt grundlæggende handler om. Man kalder det liberalisering. Men reelt betyder hvert skridt i retning af det, man kalder liberalisering, skridt i retning af monopolisering, fordi selskaberne giver sig til at fusionere, så de kan klare konkurrencen.
Den anden hovedhjørnesten hedder fornyet satsning på A-kraft. Man kan godt sige, at det kan være ret lige meget for Danmarks vedkommende. Vi producerer mere energi, end vi bruger. Og vi er ret godt med, hvad mangestrenget energipolitik angår, fordi a-kraftmodstanden i Danmark altid har været så massiv. Men det handler om storpolitik.
Så godt stillet som Danmark er ingen andre EU-lande. Og hvis EU ikke får en energi-indsprøjtning, der kan mærkes, så bliver EU på sigt meget afhængigt af gas og olie fra Østeuropa. EU vil ikke være afhængig af Rusland, EU konkurrerer med Rusland om stormagtsdominansen på det europæiske kontinent. Så vi skal have atomkraft.
Begge disse hovedhjørnesten har betydning, hvis man vil forstå, hvorfor der i dag står A/S Vattenfall og ikke E2 på de skilte, der angiver, hvem der driver Amagerværket.
A/S Vattenfall har været aktør på det danske energimarked i en del år efterhånden. Det har ejet en betydelig del af Danmarks mest moderne og et af verdens mest energieffektive kraftværker, Avedøreværket, og det har haft betydelige aktieposter i flere af de større danske energiselskaber.
Men nu skal EU`s energimarked jo 'liberaliseres'. Så spiller pengemændene skak med hinanden, rokerer med aktieposter og fusionerer selskaber, kører sig i stilling for at blive store nok til at klare sig. Det er også sket her.
To af de større danske energi-selskaber, Elsam og Energi E2, er kommet ind under DONG, som har stiftet et energi-selskab under navnet DONG Energy A/S, en aktør, der gerne skulle være eller blive stor nok til at hævde sig i den europæiske konkurrence.
Samtidig med sammenlægningen har DONG Energy sikret sig fuld kontrol med aktieposterne, det vil sige, de har købt den farligste konkurrent A/S Vattenfall ud og herved blandt andet fået fuld kontrol med det super-moderne Avedøreværk.
Til erstatning har A/S Vattenfall fået det halvgamle affældige Amagerværk, der bortset fra et nyt geovarme-anlæg er et energi-politisk temmelig uinteressant værk, fordi det kører på kulkraft, og kulkraft er ved at være for gammeldags på grund af det med CO2-kvoterne.
Jo, der er nogle moderniserings-projekter i gang i øjeblikket, men sammenlignes med det mangestrengede Avedøreværk, der både er meget større og for en meget stor del kører på CO2-neutralt brændsel som halm og træpiller, det kan det ikke. Så der har de været godt dumme, svenskerne!
Hvorfor i alverden har de dog accepteret sådan en byttehandel?
Jo, nu er det, vi kommer til den anden hovedhjørnesten i EU`s energipolitik. Det er et rygte, der løber blandt jord- og betonere, og det var min makker ude på Amagerværket, der fortalte mig det.
A/S Vattenfall har jo erfaring med A-kraft, for det har svenskerne brugt i mange, mange år. Det er blandt andet fordi, de var så frække at placere Barsebäck så tæt på København, at a-kraftmodstanden i Danmark blev så stærk.
Efter mange års sejt tovtrækkeri lukkede de Barsebäcks ene reaktor og lovede også at lukke den anden. Den er dog ikke nedlagt endnu, og hvem ved, om de beslutter sig om endnu engang?
For nu blæser der nye vinde fra Bruxelles, og så vejrer A/S Vattenfall morgenluft. Og det var det rygte, vi kom fra. En eller anden skal et eller andet sted have set et kort fra A/S Vattenfall med mulige placeringer for fremtidige skandinaviske a-kraftværker. Jeg har uden held prøvet at spore rygtet på internettet.
Men et af de steder, hvor der skal have været et kryds på det kort, det var på det nordøstligste Amager, der, hvor Amagerværket ligger. Det er smart nok at lægge et a-kraftværk, hvor der i forvejen har ligget et kraftværk, infrastrukturen er der jo. Og hvad, der ligger jo andre a-kraftværker ved millionbyer!
Som sagt ved jeg ikke, om rygtet er sandt. Men mærkeligt ser det ud, at A/S Vattenfall købte den byttehandel!