Jon Pold spiller bas i Level 42 Jam. Han blev rasende over Israels invasion af Libanon. Han opfordrer alle kunstnere til træde i karakter. Tag dét stærke værktøj som kultur og musik er. Og brug det
En dag for et par uger siden dumpede en uventet email op på Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings mailingliste.
Den var fra Jon Pold, 23. En ung ukendt fyr, der stillede sin musik til rådighed i solidaritet med Libanon. Mod Israels invasion. Brug mig og min musik gratis i den gode sags tjenste, skrev han. Til demonstrationer, koncerter...
Mailen vakte opsigt. Det er ikke hver dag kunstnere sådan banker døre ned for at yde sit bidrag i en politisk sag. Men for Jon Pold var sagen klar.
- Jeg måtte gøre noget. Jeg sad og var meget frustreret over at se invasionen i tv-nyhederne. Jeg greb min elbas og byggede efterhånden en instrumentalnummer op. Bygget op om forvirringen, lyden af jagerfly og kaos. Og indspillede det efterhånden på Loopstation, beretter den unge farmaceutstuderende fra København, der tilføjer, at Israel ved at dræbe 1000 uskyldige civile i Libanon kan være sikre på at skabe 100 terrorister bagefter.
- Jeg har intet imod jøder og israelere. Men dét Israel gør i Libanon gør mig rasende. Dét Israel har gang i grænser til statsterrorisme, siger Jon Pold, der er medlem af Dansk Musikerforbund og i sin fritid spiller kopimusik i Level 42 Jam.
Gør indsats
Jon Pold rækker hørebøfferne frem.
- Lyt en gang til nummeret, jeg komponerede. Kan du høre jagerflyene?
Lydene af elbassens dybe, klagende toner, brydes af drønende og brutale klange. Et keyboard lægger en let bund. Han slår blikket ned.
- Det er mere ærligt nu. At optræde med kopimusik er ét, men at yde en indsats i forhold til konflikten i Libanon er meget andeledes. Mange musikere lader sig underbetale af for eksempel 300 kroner og en flok øller for en optræden. At vælge at stille op for en god sag - gratis - føler jeg er vigtigere, siger han, og føjer til, at han naturligvis er tilhænger af ordentlige tariffer til musikere under normale forhold.
- Jeg opfordrer alle kunstnere til at gøre noget, hvis de føler for det. Træd i karakter. Tag dét stærke værktøj som kultur og musik er. Og brug det, siger Jon Pold indtrængende og kigger op.
- Jeg selv er for eksempel ikke den store taler eller politiker. Men jeg har valgt at bruge dét redskab, jeg bedst kan benytte, slutter han og smiler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278