Mens DGI har travlt med bredden i idrætten, trækker regeringen i den modsatte retning. Og eliteidræt har ingen indflydelse på, om almindelige mennesker dyrker idræt, siger idrætsforsker
- Mange politikere ser store muligheder for at sole sig i eliten og den presseomtale, som følger med. Derfor er mange toppolitikere på plads når landsholdet spiller.
Sådan siger Bjarne Ibsen, lektor ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet til Arbejderen.
- Måske er det derfor, at nogle kommuner har travlt med at bygge store stadions. Når førsteholdet så rykker ned året efter, står stadion som et tomt monument tilbage fra dengang vi havde et fodboldhold i den bedste række. Flere kommuner har allerede bygget kæmpe opvisningsstadioner og haller til de professionelle. Men det er kun de professionelle der bruger prestige-faciliteterne, mener Bjarne Ibsen og tilføjer.
- For at få rygdækning til at bruge løs af skatteydernes penge til de enorme prestigeprojekter, forsøger politikerne at skabe en forestilling af, at eliteidræt får flere almindelige mennesker til at dyrke idræt.
Men den holder ikke, fastslår han.
- Forestillingen om at eliteidræt har indflydelse på, om almindelige mennesker dyrker idræt er en myte. Det er andre faktorer, der spiller ind, fastslår Bjarne Ibsen overfor Arbejderen.
Med udgangspunkt i håndbold, har hans center undersøgt sammenhængen mellem elite- og breddeidræt.
- Eliteidrættens resultater har ikke ført til, at flere er begyndt at spille håndbold. Tværtimod er der kommet færre spillere. Derfor er det et kæmpeproblem, hvis der er nogle der tror, at elite skaber bredde. Især fordi pengene til at støtte elite-projekterne ofte tages fra bredden. Den almindelige motionsidræt og eliteidrætten er to vidt forskellige begreber. Og de fjerner sig mere og mere fra hinanden, siger han.
- På den ene side snakkes der i regeringsgrundlaget og
lokalt i kommunerne meget om, at idræt spiller en vigtigt rolle for folkesundheden og for at forebygge sygdomme. På den anden side tyder meget på, at der i disse dage sker en større og større satsning på eliteidrætten på bekostning af bredden, siger Bjarne Ibsen.
Kanon uden krudt i
Idrætsforskeren har ikke meget til overs for den såkaldte
Idrætskanon, som kulturministeren har udarbejdet i samarbejde med elitesport-organisation Team Danmark. Kanonen indeholder tolv elitebegivenheder, som skal cementere dansk eliteidræt som en vigtig del af dansk kultur.
- Kanonen er rent pop og lægger op til, at der er sportsgrene der er bedre end andre, er hans konstatering.
- Hvis vi skal have flere almindelige mennesker til at dyrke idræt og røre sig, skal rammerne være i orden. Hallerne skal indrettes så man kan dyrke motion til Musik. Her skal også være plads til styrketræning. Og så handler det om at tænke anderledes: Der skal oprettes flere cykelstier og grønne områder, der hvor vi bor så folk får lyst til at cykle eller gå en tur, slutter idræstforskeren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278