Barney Kessel swinger eventyrligt på denne cd. Det er en magi
af Ib Olsen
Albummet, Live in Los Angeles at Pjs club med Barney Kessel er for stor dels vedkommende optaget direkte i en natklub i Los Angeles i sommeren 1965. Det gælder de første syv numre.
Og hvis du ellers kan lide jazzguitar, kan jeg anbefale dig straks at indlemme denne cd i din samling.
John Lennon sagde en gang, at 'Barney Kessel er utrolig. ingen andre kan spille guitar på den måde,' mens George Harrison føjede til.
'Barney Kessel er verdens bedste guitarist.'
Det er store ord fra to meget kendte musikere. Men velfortjente.
Barney Kessel blev født i Muskogee, Oklahoma, 17. oktober 1923. I 2001 fik han diagnosen hjernesvulst, der ikke kan opereres. Han døde i sit hjem i San Diego i maj 2004.
Det er første gang Barney Kessel indspiller uden for et studie. Det er første gang, han spiller med Frankie Capp på trommer og Jerry Scheff på bas,. Og det er første gang, de to spiller sammen. Ingen prøver før koncerten. Det er mesterligt sammenspil, ren magi. Barney Kessel swinger eventyrligt på denne cd. Hans egen komposition Sow burn er cd`ens første nummer. Den varer otte minutter, og jeg kan ikke forestille mig nogen i dag, der kan spille det nummer så godt.
Cd`ens tolvte og sidste nummer er Blue mist, også en egen komposition.
På den giver tre guitarister en forrygende afslutning. De to andre er Kenny Burrell og Grant Green.
Barney Kessel. Live in Los Angeles at Pjs club.
www.jazzkaelderen.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278