Johanne Foss bearbejder motivet med farver, så beskueren fra version til version kan følge ikke blot lysets skiften, men også landskabets, klitternes, plantens, templets, markens, ja menneskeskikkelsens forvandling

af Finn Hermann
Johanne Foss` fine, særprægede farveraderinger i Møstings Hus fortæller om en fjern verden, hvor solen og sandet og vinden hersker. Hvor planter og mennesker kæmper side om side og der råder en altbeherskende stilhed. En verden fuld af tavshed .
Hendes motiver er syriske ørkenlandskaber, klitter og klipper, templer, ruiner, skrøbelige eller udtørrede planter, mennesker i hvile eller under arbejdet med den tørre jord.
Hendes bestræbelse er at komme helt ind under huden på det barske og nøjsomme liv, som leves her. Udforske det på én gang følende og formende, med radérnålens spor i zinken.
Med sin 'kejtede' streg arbejder hun sig nænsomt frem over billedfladen. Og alt hvad hun registrerer, får samme lette, flygtige karakter. Som om det gælder om at fastholde alle detailler, inden en sandstorm har visket dem ud. Inden de forsvinder eller skifter karakter.
Og beskueren er tvunget til at gå ganske tæt på disse fascinerende billeder, hvis man vil have det hele med. Hvis man vil se bedouinbonden pløje, mændene spille deres spil, dervisherne danse deres hvirvlende, tavse danse. Sehusene, ruinerne og templerne vogte over deres hemmeligheder.
Man ser kunsneren for sig. Siddende ude i den tunge ørkenhede, bøjet over sin zinkplade. Med sin radernål og sit falkeblik spejde efter de mindste bevægelser i landskabet, mens hånden rytmisk modellerer en klippe eller følger en skygges skiften fra okker til blå.

Forvandlinger
Ved første øjekast synes alt tegnet med samme skitseagtige streg.
Men går man tættere på, ser man også, hvor raffineret og følsomt hendes streg skifter fra korte ridsende kradserier til en præcist modellerende konturlinie.
Men Johanne Foss stiller sig ikke tilfreds med de spor, radérnålen afsætter.
Hun bearbejder også motivet med farver, så beskueren fra version til version kan følge ikke blot lysets skiften, men også landskabets, klitternes, plantens, templets, markens, ja menneskeskikkelsens forvandling.
Snart er himlen mørk og hed og tung af sand, snart hvid af blændende skarp sol, dernæst tung og gråblå.
Til sammen danner kradserierne, de lange bløde konturlinier og farven et lagdelt billede. En drømmeagtig gennemsigtighed.
Men heller ikke dette tavse paradis er fri for lurende farer.
I et billede fra en ørkenhave er en sten, tilhugget af menneskehånd, på vej ud over en skrænt. Kastet at hvem? Mod hvem?

Johanne Foss - Paradishaven.Farveraderinger fra Syrien. Møstings Hus. Andebakkesti 5, Frederiksberg. Tirsdag-søndag kl. 11-16.Til og med 2. juli.