Det amerikanske sydstats-metalband Down leverede den tunge vare, da de gæstede Store Vega i København onsdag aften

af Helene Caprani
Down lever op til alle klichéer om, hvordan et ægte heavyband ser ud: Pumpede, tatoverede fyre med langt fedtet hår, skægstubbe og et vrissent drag over ansigtet.
Så snart de første strenge slås, er enhver rest af tvivl forduftet: Down leverer det klassiske produkt; hårde trommer, vrængende guitar, tung bas - og ikke mindst en massiv bunke aggression, udkrystalliseret i en kværnende vokal.
Eftersom Down tæller medlemmer fra etablerede heavy-bands som Pantera, Corrosion of Conformity og Crowbar, er det ikke så mystisk at der er dømt 'ikke-så-meget-pis-metal.'
Inspirationen er de gamle kæmper i Led Zeppelin og Black Sabbath, og minsandten om ikke det ophidsede Vega-publikum blev belønnet med en ganske særegen version af Zeppelins Dazed and Confused.
I klokketimen før Down gik på scenen var der storskærm i salen - et potpourri af hjemmeoptagelser med hotelværelsesdruk og hængen ud med Ozzy (der var nogenlunde klar i hovedet), blandet med en række musikvideoer med bandets forbilleder. Smart tænkt med en sådan uddannelsessession i genrens historie, som derpå blev samlet op gennem Downs tydelige referencer.
Den veloplagt gnavne forbrøler Phil Anselmo var dominerende med sin selvsikre styring af mængden, der kvitterede med jubelråb og håndgemæng.
Stemmen holdt det høje niveau hele vejen. muligvis fordi den blev smurt med et passende kvantum rødvin.
Christiania og hashrygere i almindelighed fik rosende ord fra scenen, mens nyligt afdøde Panteramand Dimebag Darrell blev tilegnet en melodi. Det var ikke svært at vælge, eftersom alle Anselmos tekster kredser om depression, selvmordstanker og misbrug af blandet karakter.
Hvem sagde, at der ikke kommer noget godt fra USA`s sydstater?

Down i Store Vega onsdag 7. juni.