Sorte, reaktionære kræfter med forbindelse til CIA såede i 1950erne splid i Danmarks Kommunitiske Parti ved af afsende falske breve til de menige medlemmer

af Hanne Rosenvold
Fra slutningen af 1940`erne og op gennem 1950`erne blev der systematisk spredt desinformation om forhold i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti.
En desinformation, der var med til at forstærke partiets interne krise.
Desinformationen skete blandt andet gennem de såkaldte 'sorte breve'. Breve med partikritisk indhold, der blev sendt til en lang række medlemmer af partiet og hvor afsenderen angiveligt var andre partimedlemmer. Men reelt var det breve fabrikeret af den hemmelige koldkrigs-organisation Firmaet.
Indholdet havde til formål at skabe mistillid til DKP`s ledelse. Brevskriveren gav sig ud for at være menigt medlem af partiet, der havde visse informationer, som han ville dele med andre medlemmer.
Typisk var det bagtalelse af ledelsen: - 'den er mere optaget af interne stridigheder end af partiets ve og vel; - ledelsen har mistet kontakten med de brede masser; - ledelsen udstikker blot tilfældige direktiver' osv.
Dele af brevenes konkrete indhold stammede fra den ulovlige aflytning af partiets næstformand Alfred Jensens lejlighed i København.
Andre dele af indholdet var opspind.
Desinformationskampagnen bidrog til den alvorlige interne krise, DKP løb ind i i 1950`erne og som blandt andet førte til, at formanden Aksel Larsen blev ekskluderet og efterfølgende stiftede SF.
Artiklen er spændende og giver gode eksempler på, hvor langt borgerlige og reaktionære kræfter er parat til at gå, når det handler om at forsøge at undergrave det kommunistiske parti.
Forfatteren er Peer Henrik Hansen og artiklen baserer sig på hans bog Firmaets største bedrift - den hemmelige krig mod de danske kommunister, der udkom sidste år.
Sidst i artiklen rejser forfatteren spørgsmålet om, hvorfor aflytningen og rundsendingen af de sorte breve ikke fik retslige konsekvenser.
Han peger selv på, at aflytningen formentlig var godkendt i de højeste kredse og det derfor dengang - under den kolde krig - havde været for pinligt med en afdækning af de faktiske forhold. Det ville det vel også være i dag?
Det nye nummer af Arbejderhistorie indeholder derudover artikler, der gennemgår de østtyske og polske arkiver, der er blevet åbnet de senere år.
Ligesom man har bedt henholdsvis en svensk, en norsk og en dansk historiker kommentere DISS-rapporten Danmark under den kolde krig, der udkom sidste år.

Arbejderhistorie nr. 1, 2006, pris 375 kr. for én årgang (tre numre) www.arbejderhistorie.dk