Det er en krævende opgave at beskrive danske frivillige i den finske vinterkrig. Kilde-materialet er konsekvent valgt fra det politiske spektrums højre side

af Mauri Johansson
Det er en krævende opgave den unge historiker Jan Ahtola Nielsen (født 1971) har påtaget sig: at beskrive danske frivilliges rolle i den ca. 100 dage lange såkaldte Vinterkrig.
Forfatternavnet og kendskab til finsk kunne tyde på en relation til Finland. Men emnets komplekse art stiller krav, der ikke er helt små for selv garvede historikere.
Ganske vist skriver forfatteren at 'tilgangen er den traditionelle politiske historieskrivnings'. Det må man så efter læsning af bogen igen konstatere: det beskrevne, om end bredt dokumenteret med arkivmaterialer fra hele Norden og mere dertil, ses med de dengang og den dag i dag magthavendes briller.
Kildematerialet er, inklusive Bent Jensen og nazibladet 'Stormen', konsekvent valgt fra det politiske spektrums højre side. Næsten ikke kilder til venstre for midten. Kommunister og arbejderorganisationer og deres meninger, der være sig i Danmark, Finland eller i Sovjet, affejes som tågebanker mv. i diverse citater og ordvalg.
Det danske frivilligkorps var en rent borgerlig affære, hvor der var god plads til såvel nazister som Konservativ Ungdom. Regeringen Stauning og de dengang fredsbevarende radikale (udenrigsminister P. Munch) havde det største besvær med at holde de krigsliderlige tilbage.
Den triste sandhed er at de op imod 1000 mand aldrig nåede at komme i krig, selv efter flere forsøg på at gøre dem kampklare. Efter fredsslutningen i marts 1940 var der ikke megen glans over hjemkomsten, for nogles vedkommende til et nazibesat Danmark. Hvor forskelligt var forløb ikke sammenlignet med de Spaniensfrivilliges indsatser for demokratiet!
Hvervekomiteen fik dog de finske myndigheder til at afsætte én million daværende finske mark (nu svarende til ca. danske kr. 1,4 millioner) for at betale en skærv til de 45 kvinder, der efter nærkontakt med de danske frivillige fødte et barn udenfor ægteskab, for at afhjælpe deres kvaler med ca. danske kr. 1.400.- per år i nutidspenge. 'Også på dette område gjorde komiteen sit til for at sikre de frivillige så gode vilkår som muligt', konstaterer forfatteren.
Det er ikke let at regne ud om bogens titel, I orkanens øje, for de frivilliges vedkommende hentyder til den ro, der hersker i orkanens øje og som kendetegnede såvel deres ophold i Finland 'under tjeneste' og dertil under permission. Man må håbe at mange med kendskab til Finlands barske historie fra klassekrigens tid i 1918 og frem til 1944 får lyst til at supplere denne bog med mere nuanceret dokumentation. Men der er masser af stof at tage fat på, der ikke tidligere er offentliggjort i Danmark!

Jan Ahtola Nielsen: I orkanens øje - Det danske Finlandskorps 1939-40. 224 sider. Vejl. pris kr. 169. Gyldendal 2006.