Så hvis vi virkelig vil humanisme, må vi give egoismen frit spil. Alt andet er kun kaglen i hønsegården!

af Kjeld Stenum
Det er muligt, det mest er folk med særlig interesse for økonomi, der kender udtrykket 'den usynlige hånd'. Det stammer fra den skotske 1700-tals filosof Adam Smith, der mente, at samfundet udvikler mest mulig velstand til alles bedste (som ledt af en usynlig hånd), hvis man lader egoismen være samfundets økonomiske drivkraft og sikrer den friest mulig udfoldelse. Folk, der kender teorien gennem Karl Marx, vil også vide, at han skød den sønder og sammen, selv om han ellers havde respekt for Adam Smith.
Jeg synes alligevel stadig, den er en skærveknuser værd, for troen på den lever i bedste velgående. Eller det må den gøre. Troen på sådan en usynlig hånd gør det moralsk tilforladeligt at gå ind for at lade kapitalisterne husere og hærge og ødelægge vores samfund.
Hvis ikke troen på den usynlige hånd var der, kunne folk umuligt gå ind for så fanatisk en liberalisme, som for eksempel vores statsminister gør, uden at være dybt moralsk kompromitterede og sove dårligt om natten. Og så kunne de ikke passe deres arbejde. Det kan de desværre. Og tag ikke fejl af vores statsministers hensigter! Trods sin påståede 'rundhed' er han dybt fanatiker. Han tror virkelig, godhed handler om at gøre tilværelsen lettest mulig for kapitalisterne.
Eftersom vi selv har valgt ham, må der være en pæn portion af os, der også tror lidt på det. Der er jo også en del af os, der er tilhængere af EU. Og er der noget, der er kernen i EU, så er det Adam Smiths tro på en usynlig hånd: Ned med de offentlige budgetter og alle former for restriktioner på fri handel! Så får vi det godt!
Hvad havde Adam Smith da af begrundelser for sin tro på sådan en usynlig hånd, siden den er så sejlivet?
Hans argumentation var temmelig enkel. Det er kun den egoistiske udsigt til profit, der får mennesker til at investere deres penge i produktionen. Ethvert menneske (Adam Smith kendte vist kun til mennesker, der har midler at investere) vil derfor altid investere i den produktion, hvor han får mest igen. Det vil sige, hvor efterspørgslen er størst og produktionen mest effektiv. Men også et helt samfunds indkomst afhænger af, hvor meget det kan producere. Derfor vil ethvert menneske ved at forfølge sine egoistiske interesser også fremme hele samfundets evner til at producere mest muligt og bedst muligt af, hvad der er behov for, og dermed også dets samlede velstand maksimalt.
Eller kogt sammen: ved alle sammen at opføre os som størst mulige egoister skaber vi mest mulig velstand i samfundet som helhed. Alle smukke humanitære målsætninger afhænger af, at kapitalisterne får lov til at investere, hvor de får mest ud af det. Så hvis vi virkelig vil humanisme, skal vi give egoismen frit spil! Alt andet er kun kaglen i hønsegården.
Jeg mener, Adam Smith havde ret så langt som, at hvis man vil udvikle velstanden, kræver det, at man sætter mest muligt til side til at investere i at udvikle den.
Men for det første behøver det ikke at være egoisme, der er drivkraft i dette, det kan også være for eksempel demokratisk planlægning. Nogen skulle spørge Adam Smith, hvor langt han havde tænkt sig at gå med denne egoismens fri udfoldelse blandt samfundsmedlemmerne.
Nu er han her jo ikke til at svare, Men udfra hvad jeg ellers har læst af ham, er jeg sikker på, at vores statsministers minimalstats-løsning var lige efter Adam Smiths hoved. Man skulle gå så langt som muligt, ville han nok have svaret, staten skulle blande sig så lidt som muligt. Dette er et ubestemt svar. Hvor langt er så langt som muligt, og hvor lidt er så lidt som muligt? For eksempel var det vel muligt at afskaffe staten helt.
Filosoffen Thomas Hobbes, der levede knapt halvandet hundrede år før Adam Smith, tænkte samfundsmodellen med de gennemført egoistiske medlemmer meget dybere igennem.
For bygges samfundet på individernes fri udfoldelse af deres egoisme, så bliver de også uundgåeligt hinandens rivaler. Derfor ville et sådant samfund uundgåeligt ende i alles krig mod alle, hvilket er noget helt andet end den størst mulige velstand. At det ikke går helt så galt, sagde Hobbes, skyldes ikke, at menneskene ikke følger deres egoisme hundrede procent, men at de ved siden af deres egoisme også har fornuft. Derfor kan de indse, at de er bedre tjent med at indgå en pagt med hinanden om at overdrage deres suverænitet til en statsmagt. Denne overdragelse må være fuldstændig, for kun ved helt at underlægge sig statens vilje kan individerne undgå igen at starte krigen. Det vil sige, staten må være stærk og totalitær.
Dette er en utiltalende verden, men det er konsekvent tænkt. Egoismens fri udfoldelse leder ikke til minimalstaten.
For det andet havde Adam Smith ikke ret i, at det at lade markedskræfterne udvikle produktionen nødvendigvis er at udvikle velstanden. For nok er det markedets efterspørgsel, der bestemmer, hvor egoisterne investerer, hvis samfundet er indrettet på den usynlige hånds præmisser.
Men markedets efterspørgsel er ikke lig med samfundsmedlemmernes behov. De, der har rigeligst, og dermed mindst behov, efterspørger mest, fordi de har mest at efterspørge med. De, der har størst behov, har færrest midler at efterspørge med og får dermed mindst indflydelse på, hvordan produktionen udvikles. Dermed er der heller ingen usynlig hånd, der sikrer, at produktionsudviklingen overhovedet giver velstand, den kan lige så vel bruges til at lave destruktionsvåben til anvendelse mod civile i Mellemøsten.
Den tilbedelse af egoismen, som der føres borgerlig kulturkamp for i øjeblikket, er ekstremt samfundsskadelig. Der burde laves en anti-terrorlov imod den.