20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Grøndahl om tysk terror

Grøndahl om tysk terror

Torsdag, 18. maj, 2006, 00:00:00

Rote Arme Fraktion i Tyskland havde udviklet deres egen kamp mod systemet. En kamp, der i den form, var dømt til at mislykkes. Ny roman af Jens Christian Grøndahl

af Jens Fransen
Terrorismedebatten har de senere år fået ny næring. For de, der oplevede 1970`erne, er emnet ikke nyt. Nyt er derimod magthavernes udvidede terrorbegreb i gennem årene.
I slutningen af 70`erne kunne slogans om gennemgribende forandringer ofte ses på husfacader i Forbundsrepublikken Tyskland. Bag disse stod af og til yderliggående grupperinger som Røde Arme Fraktion; i medierne normalt omtalt som Baader-Meinhof Banden.
Med en baggrund i Studenteroprøret havde de udviklet deres egen kamp mod systemet. En kamp, der i den form, var dømt til at mislykkes.
Jens Christian Grøndahls har i sin nye roman netop valgt at tage udgangspunkt i den tid og de holdninger, der her var gældende.
Den mandlige hovedperson sidder i værelsesanvisningen på Københavns Hovedbanegård en dag i 1977. Her dukker en ung kvinde op, netop ankommet fra Frankfurt. Hun overlader ham en boksnøgle og forsvinder pludseligt igen.
Gennem bogen klarlægges de hændelser, der har ført til det lidt tilfældige møde, og som igen fører personerne sammen for en tid. Den mystiske Sonja er dragende.
Mere eller mindre intetanende er hun, Sonja, blevet inddraget i den tyske terrorbevægelse.
Gennem bogens personer får læseren en del af baggrunden for bevægelsens kamp. Fra mordet på Benno Ohnesorg ved demonstrationen i juni 1967 mod shahens besøg i Berlin og til de såkaldte selvmord i Stammheim-fængslet.
Skyldfølelse, anger og tvivl nager Sonja. Især efter hun har læst om et bankrøveri med dødelig udgang i Wuppertal. Først da går det op for hende, hvilken personkreds, hun har været en del af.
Handlingen strækker sig fra 1970`erne frem til 1990`erne. Men tidsforløbet er bundet godt sammen.
Som i flere af Grøndahls bøger er de psykologiske portrætter af mennesker i forskellige afskygninger godt ramt. At der så samtidig er lidt krimiagtigt - uden det bliver en krimi, gør bogen til en ekstra fornøjelse.
Bogens titel er flertydig. Et tysk cigaretmærke, blod, RAF ?
Forsideportrættet forestiller Gudrun Ensslin - der ud over selv at blive nævnt som RAF-person, har mange lighedstræk med romanens kvindelige såkaldte terrorist, Angela.

Jens Christian Grøndahl : Røde hænder. Gyldendal 192 sider. 199 kr. Udkom 10. maj

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur