104 års kritisk Danmarksbillede i bogform. Gør den til undervisningsbog i skolen!
af Klaus Haase **foto**>
En bog med 30 essays fra 1900-2004 er netop udkommet. Samlingen syder af historie og de politiske strømninger gennem tidsrummet.
Johannes V. Jensen beskriver år 1900`s verdensudstilling af teknologiske præstationer. Brandes byder ind med et herligt antimilitaristisk essay. Vi kommer i 1940 med Blixen på besøg i det Tredie Rige , som hun - kun - forholder sig skeptisk til. Den aristokratiske frues manglende politiske flair skinner klart igennem!
Hans Scherfig laver satire over militarismen. Kvindesagens forkæmpere repræsenteres først af Tove Ditlevsen. Hun gør opvasken til kønnenes kampplads.
Thit Jensen gør sig tanker om svangerskabsforebyggelse. Suzanne Brøgger går i kødet på kernefamilien. Bonde Jensen går sammen med Marx i stormagasinet; med kritiske briller på varebegrebet.
Kløvedal Reichs ungdomsoprør står side om side med Søren Krarups bekymring over 70`ernes venstreorienterede. Der er også en nostalgisk artikel med forurettelse over tabet af 'det gæve bondesamfund'. Endelig bør fremhæves Tage Skou Hansens livtag med parcelhuskulturens kulturløshed, forbrugsfiksering og småborgerlighed. Carsten Jensen runder flot af med et afslørende indlæg om løgnen i Danmarks deltagelse i Irakkrigen.
Endelig er der et sammenfattende efterskrift af antologiens redaktør.
Bogen kan absolut anbefales. Som en rejse gennem dansk kultur. Gør den til undervisningsbog i skolen!
Kritiske essays
- fra den danske kulturdebat
1900-2004. Redigeret af Rasmus Øhlenschlæger Madsen.
Tiderne skifter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278