Kort efter Pearl Jams debutplade stod det allerede klart, at dette band ikke finder sig i kapitalens kontrol
af Phillip Seidler
Pearl Jam opstod af Mother Love Bones aske efter, at forsanger Andrew Woods døde i 1990.
Bassisten Jeff Ament og guitaristen Stone Gossard startede projektet og samlede guitaristen Mike McCready og forsangeren Eddie Vedder op.
Sammen med skiftende trommeslagere har bandet sidenhen vist sig som et af verdens mest populære rockbands. I løbet af kort tid efter udgivelsen af debutalbummet Ten i 1991 var bandets salgstal større end Nirvanas. Pearl Jams guitarladede melodiøse lyd faldt i lytternes, anmeldernes og radiostationernes smag.
Derfor gik det nok også pladeselskabets næse forbi, hvor vrede de fem unge mænd fra Seattle var. Hvilket hurtigt stillede pladeselskabet i et dilemma. For hvis der er noget kapitalen godt kan lide er det gode salgstal. Men omvendt er der intet, der er så besværligt for kapitalen som idealister.
Afpresning
I 70`erne gjorde kapitalen derfor det, at den satte de politiske bands under skarpt management og stillede meget konkrete produktionskrav til kunstnernes musik. Dette var dog ikke muligt med Pearl Jam.
De skyhøje salgstal satte bandet i en position, hvor de kunne true pladeselskabet med at gå, hvis de ikke fik deres vilje. Egentlig en afpresningssituation. Kapitalen kunne vælge profitten under betingelse af frie hænder til Pearl Jam. Eller den kunne vælge at få sin vilje og stå med tomme hænder.
Pearl Jam fik sin vilje. De fik lov at lave den musik, de ville. Producere den som de ville. Og lancere den som de ville.
Kapitalen havde skabt et monster, som tilsyneladende var uangribeligt med pladeindustriens ellers så effektive kontrolmekanismer. Og det skulle blive meget værre.
I 1994 bestemte Pearl Jam sig for at aflyse hele sin sommertour i USA i protest mod Ticketmasters (svarer til Billetnet) høje billetpriser. Herved mistede pladeselskabet enorme indtægter fra billetsalget sammen med en masse publicity.
Gedigne udfald
De nu aldrene Seattle-rockere har også givet deres fans lov til at downloade deres musik fra internettet.
Betingelsen er, at der ikke er nogen, der må tjene penge på det. Hvilket givetvis også har sat pladeselskabets pis i kog.
Pearl Jam er dog ikke kun engageret i en kamp mod pladeindustrien. Bandet var medarrangør af Vote for Change-koncerterne i forbindelse med præsidentvalgkampen i 2004. Her gik de i demonstrativ opposition til George W. Bush. Desuden arbejder Eddie Vedder aktivt for at få løsladt tre unge mænd, som er idømt livstidsfængsel i Memphis for et mord, de umuligt kan have begået.
Pearl Jam er således et mønstereksempel på et rockband, der har formået at udmanøvrere kapitalen. På deres album, Worldwide Suicide kan man vendte sig gedigne udfald mod George W. Bushs USA og krigen i Irak.
Tre Pearl Jam-plader at starte på: 1. Ten (1991), 2. Vitalogy (1994), 3. Yield (1998).
I denne uge anmelder Phillip Seidler det nye Pearl Jam-album
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278