Velmenende roman om besættelsestiden bliver aldrig rigtig vedkommende

af Jens Fransen
Som læser gætter man næppe helt ved siden af, hvis man betragter denne roman som delvis selvbiografisk.
Forfatteren til Halsen af en svane, er selv født i 1936 og bor i Nordjylland.
Hovedpersonen i bogen, en pige, oplever på sin egen måde den tyske besættelse i en mindre by i Nordjylland. Det er ikke de store voldsomme begivenheder, der præger den tid på det sted. Men rationering, kaffen, der ikke har noget med kaffe at gøre, og andre hverdagsskildringer er nænsomt medtaget.
Også danskere, der sympatiserer med tyskerne, skildres i romanen. Et familiemedlem og ikke mindst overlæreren, der slår en elev i gulvet, fordi denne har udtalt, at læreren spiller kort med værnemagten.
Romanen er skildret fra barnets synsvinkel. Og der er meget et barn på ni år ikke forstår og ikke kan sætte ind i en sammenhæng. Denne opgave påhviler læseren.
Men det kan være et problem at sætte sig ned så mange år efter og prøve at genopleve barndomsårene. Og bogen bliver aldrig rigtig vedkommende.
Bevares - den er hæderligt fortalt, men den forbliver i en for privat sfære. Man kan have sin stærke tvivl, om denne velmenende roman kommer ud til et større publikum efter 60 år i forfatterens indre hoved.

Inge Pedersen: Og halsen af en svane. Stumper af en roman. 168 sider. 175 kr. Gyldendal 2006.