I 1934 på dagens dato bliver Augusto Cesar Sandino myrdet af Somazas nationalgardister i Nicaragua, et skammeligt, forræderisk mord planlagt af USA. Helt tilbage fra 1912 har USA haft en invasionsstyrke stående i Nicaragua, som er et nøgleland for den amerikanske imperialisme.
Årsagen hertil er en stadig stigende konflikt mellem det konservative hel- og halvfeudale oligarki og det liberale borgerskab.
I 1926 organiserer Sandino en gruppe bevæbnede minearbejdere og slutter sig til det igangværende liberale oprør. USA griber ind og gennemtrumfer en 'Pax Americana', men som de eneste fortsætter Sandinos gruppe den væbnede kamp. Han har ingen problemer med at rekruttere fattigbønder og arbejderne i de USA-ejede banan-, tømmer- og mineselskaber. Guerillaen fik altså en stærk klassemæssig dominans af bønder og arbejdere.
Sandinos politik er nationalistisk og antiimperialistisk. Bevægelsen fik støtte af Komintern, men kan i længden ikke klare sig, da USA skifter strategi.
USA opretter en nationalgarde under ledelse af Anastasio Somoza Garcia og erklærer sig villig til at trække sine tropper ud af landet. Herefter går Sandino i 1933 med til våbenhvile i tillid til, at en sådan løsning ville sikre landets suverænitet.
Han kender imidlertid intet til USA's og Somozas hemmelige planer. Efter fredsslutningen begynder Sandino at organisere bondekooperativer i de nordlige bjergegne.
Efter en middag med landets præsident i februar 1934 bliver Sandino kidnappet af Nationalgarden og umiddelbart efter dræbt. Dagen efter drabet indleder Nationalgarden en massakre mod over 300 af familierne i de nyoprettede kooperativer.
Dermed er vejen åben for Somozafamiliens militære, politiske og økonomiske dynasti, der kommer til at vare til 1979.
Den eneste opposition mod Sandinos fredsslutning kom fra Komintern, men i Nicaragua findes på dette tidspunkt ingen bevægelse mod fredsslutningen, mest fordi der aldrig blev udviklet en politisk organisation på basis af bonde-arbejderalliancen i Sandinos bevægelse. Det kommer først i 1960 med Sandinisterne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278