19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kort og præcist

Kort og præcist

Fredag, 17. februar, 2006, 00:00:00

Pædagogisk ordbog svigter ikke traditionerne fra de nu forhenværende socialistiske lande, der bød på afgørende ny forskning i sin tid

af Mauri Johansson
Med den hast og det omfang internetbaserede databaser og søgesystemer udvikler sig, kan man spørge sig selv, om trykte ordbøger efterhånden kan overleve.
Rigtig mange har efterhånden - for eksempel Google - indenfor rækkevidde, og kan klare forbavsende mange opslag og søgninger derigennem. Selv har jeg været glad for min samling af ordbøger og leksika, men jeg må tilstå at 'nettet' bliver anvendt mere og mere.
En pejling på, at de trykte ordbøger fortsat kan svare sig at udgive, har vi dog fra Hans Reitzels forlag, der for nylig har udgivet den 15. udgave af Psykologisk-Pædagogisk Ordbog.
I 1971 udkom 1. udgave med ca. 5500 opslagsord. Og nu altså den femtende med ca. 9600 ord. I alt er der trykt 175000 eksemplarer. Mine interesser ligger indenfor disse fagområder, og jeg har lavet ca. 500 tilfældige opslag for at se, om jeg får korte og præcise oplysninger om ord, begreber og personer indenfor disse efterhånden store fagområder.
Og det må jeg sige at jeg gør.
Bogens start var i en tid, hvor det siges, at 'de røde lejesvende' havde demoraliseret Danmark. Men ordbogens forfattere har ikke svigtet traditionerne eller forskerne fra de nu forhenværende socialistiske lande, der bød på afgørende ny forskning i sin tid.
Bogen dækker også fint de mange grænseområder som medicin, sociologi, og lingvistik.
For dem, der fortsat vil have en trykt ordbog i hånden, når fagtermer indenfor psykologi og pædagogik dukker op, kan bogen trygt anbefales.

Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming: Psykologisk-Pædagogisk Ordbog. 15. udgave, 2006. Hans Reitzels Forlag. 520 sider, kr. 349.-.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur