Jarhead er et studie i det vanvid, en statsskabt dræber føler, når han ikke får lov at slå ihjel. Men nyskabende er det ikke

af Phillip Seidler
En 18-årig knægt for, som han selv siger, vild på vej til college og endte i 1987 hos the US Marines. Knægten hedder både på lærredet og i virkeligheden Anthony Swofford.
Dengang i `87 en intelligent ung mand, som læste Camus på tønden. Men allerede i 1991 et vanvittigt Jarhead (krukkehovede, dvs. tomhjerne) programmeret til at dræbe under Golfkrigen. Og i 2003 modstander af invasionen af Irak.

Himmler og Kubrick
Netop truslerne mod Irak i 2003 førte til den danske udgivelse af Swoffords erindringer. Og nu er disse erindringer kommet op på det store lærred.
I Sam Mendes` Jarhead følger vi Swofford gennem Marine-soldaternes grundtræning. Den ene fornedrelse følger den anden og afstumper de 18-årige sind.
Idealer erstattes af den nationale myte. Politiske og etiske hensyn mister al betydning. Hadet skal tilgodeses frem for samvittigheden. Sådan skabte Himmler sine SS-officerer, og sådan skabtes vietnamsoldaterne i Stanley Kubrick`s Full Metal Jacket. Altså intet nyt.

Onani i ørknen
I filmens næste fase begynder Swoffords træning til at blive snigskytte. Og den indre tomhed, det medfører at være Marine, udfyldes af ønsket om at dræbe. Ønsket om at se den pink tåge af blod gennem sigtelinsen efter at have ramt `målet` (som det hedder i dræberbranchen).
Swofford er klar. Klar til krig. Og han kommer i krig. Men det er ikke som forventet. Golfkrigen er en luftkrig, hvor der ikke er brug for snigskytter. Så Swofford venter. Onanerer. Patruljerer. Venter. Onanerer. Eksploderer!

Antikrigsfilm
Samlet set er Jarhead ikke nogen stor film. Den er ikke engang nyskabende. Stemningen, historien og en del af billedsiden minder lige lovlig meget om Full Metal Jacket . Brugen af musik og det menneskelige vanvid har Sam Mendes kigget af fra Francis Ford Coppolas Dommedag Nu.
Men Jarhead er andre steder mest blevet kritiseret for hverken at være krigsfilm eller antikrigsfilm. Og ganske rigtigt er filmen, som bogen i øvrigt også, mest ventetid. Den er et studie i det vanvid, en statsskabt dræber føler, når han ikke får lov at slå ihjel.
Så pis med, at der ikke er nogen ordentlige kampscener at elske eller tage afstand fra. For uden dræbere med dræbertrang ingen krig. Det er derfor helt naturligt, at dvæle ved Swoffords ønske om at slå ihjel. Der skal dvæles ved systemet, der skaber dræberen. Det er her krigene starter. Det er her man finder Swoffords afsky for krig.

Jarhead. Sam Mendes. Efter Anthony Swoffords erindringer. Har haft premiere.