¤¤Zozo¤¤ er andet og mere end et indslag i indvandrerdebatten. Den handler om alt det bagved, som vi ikke kender eller lægger mærke til

af Niels Ole Nielsen
Zozo er en fremragende film af den svenske instruktør Josef Fares. Den handler om indvandrerdrengen Zozo fra det borgerkrigshærgede Libanon, som kommer til det trygge Sverige.
Gennem Zozo skildrer Josef Fares et af de mange navnløse ansigter, som vi møder på gaden, i skolen, i butikken og i samfundet hver dag. Hver eneste af dem har en historie. Den er ofte voldelig og rædselsvækkende.
Fares vil fortælle os, hvad disse mennesker har været igennem, før de kom til det trygge land Sverige, som lige så godt kunne være Danmark. Han skildrer med andre ord alt det, vi ikke kender eller lægger mærke til. Og ifølge Fares har denne verdens Zozo`er noget på hjerte. Det er en film, som kan blive et vigtigt bidrag til indvandrerdebatten - også i Danmark.
Josef Fares kom som ti-årig selv til Sverige fra Libanon, men filmen er ikke en selvbiografi, selv om skildringen af Zozo naturligvis bygger på nogle af hans egne oplevelser.

Borgerkrig og traumer
Zozo vokser op i Beirut i slutningen af 1980`erne. Bomberne falder tilfældigt og uberegneligt, mens indbyggerne må få en hverdag til at fungere.
Borgerkrigen styrer også Zozos (Imad Creidi) hverdag. Han lever en tilsyneladende normal hverdag med skole og kammerater. Og når bomberne falder og væggene ryster, kigger familien på billeder, som farfar og farmor har sendt fra Sverige.
Familien mangler blot nogle få dokumenter, så kan den tage til Sverige. Og så sker katastrofen. En bombe rammer lejligheden og familien udslettes, undtagen Zozo og storebroderen (Jad Stephan), som er ude på gaden. Snart er Zozo alene, da storebroderen forsvinder sporløst efter at have gemt Zozo i en affaldscontainer.
Zozo må selv leve livet videre, og når rædslerne bliver for svære at bære, flygter han ind i sin egen verden. Her findes en magisk gul kylling, der agerer en slags 'voksen og klog stemme', som kan hjælpe ham med at få styr på den forvirrende verden.
Zozo må til Sverige - til farfar og farmor. Det kommer han af omveje, hvor han møder en jævnaldrende pige Rita (Antoinette Turk), som ved, hvor lufthavnen ligger. Det er et smukt forhold, de to har til hinanden.
I Sverige kommer Zozo ud for besværligheder, som følger med, når man er anderledes. Men når nøden er størst, flygter han også her ind i sin egen verden, hvor den lille kylling kommer til ham, og ikke mindst dukker moderen (Carmen Lebbos) op i fantasien og vejleder ham.
Men efterhånden bliver Sverige mindre og mindre fremmed og fjendsk. Zozo får fodfæste under sin tilværelse, og venskabet med en anden udstødt i klassen Leo (Viktor Axelsson) viser at være vejen til et liv med helt nye muligheder!

En instruktør-succes
Josef Fares er fra 1977 og således ikke 30 endnu. Han har allerede lavet et hav af kortfilm, og Zozo er hans tredje spillefilm. I 2000 debuterede han som spillefilmsinstruktør med Jalla, Jalla og i 2003 kom han med Kops. Begge film var en succes både hos publikum og kritikere.
Zozo står ikke tilbage for de to film, tværtimod er det min påstand, at den er den hidtid bedste fra Fares` hånd. Og det siger ikke så lidt.
Filmen er udover sin unikke historie også visuelt en nydelse. Derfor får Zozo de varmeste anbefalinger.

Zozo. Instruktion og manuskript: Josef Fares. Premiere i dag.