(¤¤Should I Ever Be A Soldier - ¤¤) Skrevet af Ken Bruun til veteranen i den verdensomspændende kamp for folkenes fred og frihed til fremskridt - Sara Mathai Stinus - den 29. oktober 2005, da hun fyldte 76 år. Æret være Saras minde og eksempel!

Til Sara Mathai Stinus!
Mens milliarder år for årbli`r brugt på guldets våben!Og dødens købmænd dagligt fårfyldt flaben, evigt åben!- dør millioner sultens død,og sygdommens og nødens!Man gir dem bomber førend brød -gør livets børn til dødens! Og om jég skal slås til døden og ta` våben i min hånd - så bli`r det for morgenrøden, der gir alle brød og ånd! jord til dem, der stædigt dyrker den og bygger verden op! Vi, som guldet mejer ned, vil kun slås for folkets fred - og føre krig mod krig!Mens de, som slås for guldets pagt,er dødens livgardister -bli`r de, som trodser guldets magt,fordømt som terrorister.Når valget bli`r gjort stjerneklart,er svaret næsten givet.Og verdens folk vil vælge snart -om døden eller livet. Og om jég skal slås til døden og ta våben i min hånd - så bli`r det for morgenrøden, der gir alle brød og ånd! jord til dem, der trofast dyrker den og bygger verden op! Vi, som guldet mejer ned, vil kun slås for folkets fred - og føre krig mod krig!De våben, som bli`r hobet opog bruges mod de mange -er smedet med vor klasses krop,og gør os selv til fange.Og selv om krigens slagne vejer guldbrolagt, så er det -kun slavehærens stolte nej,der redder liv og hjerte. Og om jég skal slås til døden og ta våben i min hånd - så bli`r det for morgenrøden, der gir alle brød og ånd! jord til dem, der trodsigt dyrker den og bygger verden op! Vi, som guldet mejer ned, vil kun slås for folkets fred - og føre krig mod krig! frit efter Joe Hill, 1913.