Den svenske pianist Bobo Stenson har flere gode cd¤¤er bag sig. Den sidste hedder ´Goodbye´. Med sig har han den fænomenale bassist Anders Jormin og trommeslageren Poul Motian
af Peter Jørgensen
Jazz er en fantastisk musikform, der på en gang kan byde på energi, improvisation, radikalitet, individualitet og kollektivt spil.
Der kan opstå magiske øjeblikke, når trioen pludselige finder sammen om at indtage nyt land.
Den svenske pianist Bobo Stenson har flere gode cd'er bag sig. Den sidste hedder Goodbye. Med sig har han den fænomenale bassist Anders Jormin og trommeslageren Poul Motian, der har spillet med alle de store kanoner.
Originalt
Goodbye er en smuk plade, hvor trioen udfolder deres lyriske sider.
Samtidig formår de at få en dramatik ind i spillet, der gør at det åbner sig og at man lytter med vedholdende interesse.
Lige fra åbningsnummeret Send ind the clowns lukker trioen op for en verden, hvor friheder og muligheder bliver udforsket og afprøvet.
Bobo Stensons trioer hører til blandt de bedste i verden ved siden af Keith Jarreth og Brad Mehldau. Specielt er der på denne cd grund til at nævne samspillet mellem Anders Jormin og Bobo Stenson.
Dette udfoldede sig også på deres foregående dobbelt cd Serenity. Også cd`en War Orphans er værd at lytte til.
Bedste jazz
Bobo Stenson spillede i Jazzhouse i København i efteråret.
Fremmødet var forbløffende lille, selvom denne koncert måske var noget at det bedste jazz, der blev spillet på dansk grund i 2005. Her var trioens nye trommeslager Jon Fält med. Det var en oplevelse.
Med Fält har trioen formået at flytte balancen i og skabe nye former for et integreret spil, der får en frem på stolekanten. Der var en dynamik som man godt kan savne på Goodbye.
Der er grund til at glæde sig til genhøret med Bobo Stensons trio - og til at tage ind og høre dem næste gang de spiller. Forhåbentligt om ikke alt for længe.
Bobo Stenson trio, Goodbye, ECM
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278