15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Redford på Cinemateket

Redford på Cinemateket

Fredag, 06. januar, 2006, 00:00:00

Skuespilleren og instruktøren Robert Redford har engageret sig i meget andet end skuespil, blandt andet miljøspørgsmål og opbygningen af Sundance Institute

Cinemateket i København byder i januar på adskillige stærke filmoplevelser.
Det vil være muligt at se en stribe af de allerbedste værker af den spanske filmmatador Pedro Almodóvar, hvis produktioner er fyldt med intense og tragiske kærlighedsaffærer.
Du kan opleve New York gennem filmens øjne - fra tidlige stumfilmdramaer til værker af Woody Allen, Edward Burns og andre instruktører som lever i og med The Big Apple.
Se også filmen om den brasilianske sangstjerne Maria Bethnia samt to nye kortfilm af Jytte Rex.

Robert Redford
Skuespilleren og instruktøren Robert Redford kan nydes i hele 15 filmklassikere. Og han er værd at stifte bekendskab med eller at gense.
'Jeg er ikke interesseret i at tage filmbranchen i en bestemt retning. Filmbranchen bliver nødt til at bevæge sig i den retning, jeg bevæger mig.'
Så kraftigt har Robert Redford formuleret sig. Og han har noget at have det i.
Redford blev tidligt udråbt som Hollywoods nye gyldne dreng, og efter hans stærke præstationer i film som Butch Cassidy og the Kid og Sidste stik.

Hollywoods hotteste navn i 70`erne.
Og som det fremgår af ovenstående citat, vil han gå sine egne veje, men gerne bestemme. Redford begyndte allerede tidligt i karrieren at producere en række af sine film og har siden som instruktør og grundlægger af The Sundance Institute med workshops for talentfulde filmskabere sat sit tydelige præg på den amerikanske filmscene.
Robert Redford har været meget kræsen i sit valg af film - eller fravalg kan man sige. Han har holdt lange pauser fra filmbranchen. I stedet har Redford engageret sig i en række andre ting end skuespil, det gælder blandt andet miljøspørgsmål og siden 1981 opbygningen af det Sundance Institute i Park City, Utah, der nu er verdenskendt for sin independent film festival hvert år i januar.

Anbefalingsværdige Redford-film
Redford har altid valgt roller frem for film, og hans primære intention har været at beskrive forskellige aspekter af Amerika. Han formulerede tidligt en interesse i at søge bag de traditionelle helteroller og erklærede blandt andet, at han gerne ville portrættere en atlet, en politiker og en rodeorytter.
Det gjorde den stædige skuespiller efterfølgende som usympatisk skiløber i sportsdramaet Det er koldt på toppen, som hårdtprøvet idealist i det politiske drama Stem på McKay og som falleret rodeostjerne i Sydney Pollacks westernromance Den lysende rytter. Redford har selv været initiativtager til en række af sine mest interessante film, blandt andet Tre dage for Condor og Alle præsidentens mænd.
Hans instruktørdebut En helt almindelig familie skaffede ham i 1981 fire af de Oscar-statuetter, han aldrig er blevet nomineret til som skuespiller. Med Quiz Show slog han i 1994 fast, at han havde talent bag kameraet, men de sidste år har der været langt mellem de gode roller og spændende film.
Denne serie med udvalgte titler giver mulighed for at følge Robert Redfords udvikling som skuespiller fra Arthur Penns Den djævelske jagt (1966) til Tony Scotts Spy Game (2001) og supplerer med hans to bedste film som instruktør, konkluderer Cinemateket.

Læs mere på www.cinemateket.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur