Mennesker på samfundets solside oplever i løbet af kort tid en social deroute. Kunstnerisk forførende roman af Astrid Saalbach

af Jens Fransen
Er Claire blevet seksuelt misbrugt af en eller flere? Er det ønsketænkning? Eller er det hendes egen forkvaklede barndom, der forfølger hende som voksen. Spørgsmålene er mangfoldige, når man lægger bogen. Og heldigvis. Der er ingen facitliste, ingen opklaring.
Bogens hovedperson, Claire, alenemor, og studerende på Musikkonservatoriet er smuk. Smuk på en farlig måde. Pludselig anklager hun sin violinlærer for at have forgrebet sig på hende. Og han skal ikke blive den eneste, der indfanges i hendes forførende net.
For de implicerede får dette uoverskuelige konsekvenser, skilsmisse og degradering. Men også Claire må rejse bort og starte et nyt sted, hvor hendes spil - i dobbelt forstand fortsætter.
En enkelt gang, da hun måske for første gang forsøger at holde på en mand, tilbyder hun at skamfere sit ansigt, så ingen andre vil kunne falde for hende.

Brænder fingeren
Gennem mange sceneskift, flash-back til Claires noget kaotiske barndom og liv i det hele taget føres læseren ind i en verden, hvor mennesker, der befinder sig på samfundets solside, i løbet af kort tid oplever en social deroute - og dermed usikker fremtid. De 'brænder fingeren i flammen'.
Romanen og titlen på bogen indeholder flere lag, der først skal lagres, før man for alvor kan forstå meningen.
Men læs den. Det er en nydelse at læse denne kunstnerisk forførende roman om svig, svigt og skønhed.
Astrid Saalbach har tidligere sagt, at hun ikke ville sættes i bås, hverken litterært eller på anden vis. Det behøver hun heller ikke. Hun beviser, at hun ikke er en døgnflue. Hun er en stor kunstner, der formår at pirre læseren, og hun kender sine romanpersoner uden at røbe alle deres hemmeligheder. Derfor vel en af de nok mest vellykkede romaner i efteråret.

Astrid Saalbach : Fingeren i flammen. 248 sider. 249 kr. Gyldendal. (er udkommet)