¤¤Manden der forvekslede sin kone med en hat¤¤ er et helt specielt og meget fint stykke, hvor vi møder fantastisk skuespil, helt ny indsigt og effektfuld scenografi

af Nick Bruun og John Bruun
Med udgangspunkt i forskellige hjernelidelser /skader /psykiske lidelser kommer publikum på en rejse i hjernens forunderlige potentiale.
En verden der sættes i relief af de skader og de ulykker der kan ramme hjernen. Disse skader og ulykker synliggør stykket som hjernens muligheder, og det er flot og meget tankevækkende gjort.
På denne forunderlige vis bliver dette stykke om hjerneskader, livsbekræftende og optimistisk på vores arts vegne - der ligger simpelthen store ting og venter på at blive udvundet bag vores næseben.

Konsultation
Skuespillerne er ypperlige og præcise. Brecht ville have frydet sig over at se måden stoffet formidles på: spilleren viser figuren helt præcist, hverken mere eller mindre, træder ind og ud af rollerne.
Sidder som beskuer i siden af scenen når de ikke selv er 'på' og ser sammen med os det, der fortælles fra scenen, som mest minder om et konsultationsværelse, mens bagvæggen er fuld af døre, lemme, låger i alle mulige størrelser, som symboliserer sindets ind- og udgange. Ofte lukkede, nogle gange på klem og indimellem vidt åbne. Fra baggrunden akkompagneres forestillingen af smuk piano-musik.

Tragedie og komik
Stykket er interessant i ordets allerbedste betydning. Ny viden om noget der på en gang indeholder tragedie, komik og uanede horisonter.
En for en tages forskellige hjerneskader op og vises i samme skabelon for os. Lægen spørger og er kun interesseret i, hvad der svares - han/hun ønsker ingen bestemte svar. Lægen giver patienten forskellige prøver og ser interesseret på, hvad der sker. Neutral/iagttagende.
Vi ser den pæne dame, der helt har mistet korttidshukommelsen og upåvirket svarer i øst, når der spørges i vest.
Manden der ikke kan kontrollere sine handlinger og ufrivilligt gør det samme som lægen, selv om han bliver bedt om at lade være.

Sjæleblindhed
En autistisk pige spillet helt ned i detaljen. Hun kontrollerer ALT i sin lille verden, men føler katastrofe hvis denne verden brydes.
Vi møder mennesker, der ikke ser mennesker - ja - ikke ser andre mennesker, men forveksler dem med møbler? Det hedder sjæleblindhed. Folk der ikke ser og registrerer den ene halvdel af deres krop og udsyn - ikke pga. fysiske, men derimod psykiske lidelser.
Tic`s-manden der er fuld af indestængt energi og 'hvorfor lige mig' aggressivitet.
En kvinde, der desperat forklarer, hvordan hun har det, til den uforstående læge. Han er uforstående fordi hendes tale er helt, helt sort. Fantastisk spillet.
Fascinerende at være vidne til. Frygteligt at være offer for.

'Manden der forvekslede sin kone med en hat' af Peter Brooks, Maria-Helene Estienne og Oliver Sacks. Instruktion: Per Linderoth . Scenografi: Signe Krogh og Martin Tulinius. Medvirkende:Anne-Lise Gabold, Søren Spanning, Bolette Schrøder, Gerard Carey Bidstrup og Jens Tolsgaard. På Kaleidoskop i København indtil 30. december.