12 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hallo - så er der opera for unge

Hallo - så er der opera for unge

Tirsdag, 13. december, 2005, 00:00:00

Joachim Knop og Jan Flemming Jensens spiller og synger sammen, som var de operaens svar på Gøg og Gokke. De krydrer sort engelsk humor og dansk socialrealisme med satire

af Klaus Haase
Vi kender dem alle: 'taberne' der sidder på gaden med en kasse til penge foran sig: 'Gi` en skærv til en hjemløs' står der på skiltet.
Det er handlingen i forestillingen
Blind blindere. Det er en teenagefarce på tre kvarter med operaindslag. Det er minimalisme. Det er operasangere på overarbejde!
Med en velsignet minimalisme i alle henseender, føres vi gennem forestillingen på 'Takkelloftet' i Operaen: To 'blinde' tiggere. En beskeden scene, der fungerer som omklædningsrum. En stjålet indkøbsvogn med tabergods. Et yderst økonomisk baggrundsorkester i form af en ghettoblaster. Den spiller underlægningsmusikken til de to operasangere, Joachim Knop og Jan Flemming Jensens dramatiske udfoldelser.
Og de kan det hele: Dramatik, komik, satire, sang, stuntmanshow. Rekord i omklædning. Alt sammen går det op i en højere enhed. Med minutiøs præcision og virtuositet synger de akkompagneret af ghettoblasteren.

Humor og socialrealisme
Konceptet er af musikteatret 'Undergrunden' baseret på operakomponisten Offenbachs operafarce 'De to blinde' fra 1856. Komponisterne er blandt andet Offenbach, Mozart og Puccini.
Joachim og Jan spiller sammen som var de operaens svar på Gøg og Gokke krydret med sort engelsk humor og dansk socialrealisme og satire.
De er rivaliserende tiggere og slås om den samme tiggerflise. De bliver banket af politiet, der skamløst blærer sig af at være magthavernes håndlangere. Vi møder også personer, der går forbi tiggernes flise: To unge computernørder og en luder.

Sejt at gå til opera
På min færd gennem København mod Operaen dukkede en 8. og 9. klasses elever fra Amager Lilleskole op.
'Hallo, vi skal se opera!' sagde flere af de unge, og forklarede, at 'det er noget, vores lærerinde har fundet på'.
Spændende - er det ligefremt blevet sejt at se opera?
I hvert fald, Takkelloftet ligger højt oppe i Operaen. Det er et lille intimlokale, og der var stopfyldt med unge mennesker og skoleklasser. Der var ro og opmærksomhed under forestillingen, kun afbrudt af latter og afslutningsvis lød der rungende klapsalver.

De unges dom!
På vej hjem med bus 66 fulgtes jeg atter med Amager Lilleskole, der nu råbte 'Hej, Klaus!'
De syntes at opera var fedt nok.

Blind og blindere. Manuskript: Niels Pihl. Gæstespil af Undergrunden på operaen Takkelloftet, 9. december 2005. www.undergrunden.com, bestilling af forestillinger til unge på telefon 4447 4944.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur