18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Essays om frihedskampe

Essays om frihedskampe

Torsdag, 08. december, 2005, 00:00:00

Lars Ulrik Thomsen er ikke kedelig at læse, men nu og da forekommer hans fremstillinger lidt overfladiske, og hans argumentation lidt letkøbt

af Georg Zeuthen
Lars Ulrik Thomsen - som er medlem af DKP og bosiddende i Esbjerg - har samlet et hæfte,
Silke skal vige for vadmelsklæ`r, med essays om frihedskampe, som han har skrevet indenfor de sidste 15 år.
Et glimrende initiativ, da manden har noget på hjerte, og da han samtidig har vilje, har essaysene været bragt i forskellige aviser lige fra Skive Folkeblad til herværende avis.
Thomsen kommer langt omkring med emnevalget for sine essays. Han har skrevet om afdøde partisekretær i DKP, Ib Nørlund, om Grevens Fejde, om spartacusopstanden i det gamle Rom, om EU og mange andre spændende emner. Som engageret kommunist er han ikke kedelig at læse, men nu og da forekommer hans fremstillinger lidt overfladiske, og hans argumentation lidt letkøbt.
Det rådes der dog lidt bod på, da han som appendiks til nogle af essaysene bringer kildelister over de vigtigste bøger, han har benyttet for at skrive.
Historie er så vigtig for kommunister, at det kræver den største seriøsitet at formidle den!
Lars Ulrik Thomsen har valgt at udgive på eget forlag, men intet sted i bogen kan man læse, hvor man eventuelt kan få flere eksemplarer, og heller ikke hvad prisen er.

Lars Ulrik Thomsen: Silke skal vige for vadmelsklæ`r. Eget forlag. Bogen koster 100 kroner incl. forsendelse. Den kan bestilles hos Lars Ulrik Thomsen, Østergade 19, 3. th, 6700 Esbjerg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur