13 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En danskers liv i Rusland

En danskers liv i Rusland

Torsdag, 08. december, 2005, 00:00:00

¤¤Jeg kommer snart hjem¤¤ går i sporet på danske udvandrere i Rusland. Men føjer ikke noget afgørende nyt til sagen, der længe har været opklaret

af Jens Fransen
En tidlig morgen i februar 1949 ankommer en dansk fiskekutter, der har været opbragt af de sovjetiske myndigheder, til Bornholm.
Modtagelseskomiteen består dels af lokale fiskere, journalister og ikke mindst en politibetjent fra København. Interessen samler sig ikke så meget om fiskerne, men mere om det forhør, de har været igennem. Ikke mindst den dansktalende tolk vækker de danske myndigheders bevågenhed, idet det ikke er første gang, der berettes om denne stedlige KGB-mand.

Pouls dramatiske liv
Manden er Poul Schiøtz. I sin tid rejst til zarens Rusland sammen med forældrene, fordi faderen troede, han ville kunne gøre store forretninger. Dette mislykkedes, og familien måtte drage hjem til Danmark, men uden Poul. Der var ikke råd til billetten.
Poul kæmper som bolsjevik under revolutionen og bliver senere direktør for et statsbrug i Sibirien. Under de store udrensninger i 30`erne er Poul utrolig tæt på at blive henrettet, overlever kun fordi Beria har afløst Jezjov.
Med familien i Danmark har han kun haft sporadisk kontakt, siden moderen kom på et noget uanmeldt besøg i 1930.

Ingen nye afsløringer
Det er en spændende og velskrevet beretning Ole Sohn giver. Af og til - især i starten - tangeres dog det ugebladsagtig. Men i modsætning til andre af Sohns bøger føjer undersøgelserne ikke noget afgørende nyt til sagen, der længe har været opklaret.

Ole Sohn: Jeg kommer snart hjem. 320 sider. 299 kr. Forlaget Sohn. Er udkommet

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur