Charles Dickens klassiske julefortælling beskriver hvordan mennesket formes af sin fortid og hvordan man kan påvirke sin egen og andres skæbne! hvis man vil

af Tina Henriksen og Emil, 7 år
Det er juleaften i London. Året er 1843. De rå og nøgne husfacader står tavse og kolde i det blege vintermørke.
Scenografien er enkel men effektfuld. Man fornemmer kulden helt ned på tilskuerrækkerne.
Ebeneser Schrooge,
Steen Springborg, spreder skræk og rædsel fra det øjeblik, han træder frem på gaden. Vrissende og brølende som en mægtig bjørn gør han sit yderste for at tage juleglæden fra alt og alle. Schrooge er en sur, gammel mand, der ikke glædes over noget her i livet. Bortset fra den afstumpede tilfredsstillelse ved at nægte sig selv og andre den mindste glæde.
Denne tilgang til livet gennemsyrer hele Schrooges tilværelse og gør livet unødig hårdt for de mennesker der er i hans nærhed.
Den eneste der trodser Schrooges luner er hans livsglade og muntre nevø Fred (Caspar Phillipson) der er nærmest overdrevent upåvirket.

Julens tre ånder
Sent juleaften vender Schrooge hjem til sine kolde stuer, hvor et genfærd viser sig. Det er Schrooges afdøde ven Jacob Marley,
Henrik Weel. Med sig har Marley julens tre ånder, der på skift fører Schrooge til henholdsvis fortidens, nutidens og fremtidens jul. Vi ser Schrooge som en ensom og svigtet dreng, der tilbringer mangen en juleaften alene på kostskolen, hvor hans forældre har efterladt ham. Senere som en livfuld, ung mand, der på trods af sin triste barndom klarer sig godt - også i kærlighed. Efterhånden formørkes Schrooges sind og hans elskede forlader ham. Det slukker den sidste glød i Schrooge der nu forbitres på alt hvad der er godt.
Undervejs rystes og røres vi sammen med Schrooge over det liv der er levet og den dystre fremtid der tegner sig for ham.

Underholdning
Der er masser af spænding og af og til et højt tempo i forestillingen. Trods den fredelige titel er stykket ikke for de mindste. Min ret vakse søn på knap syv år havde svært ved at holde fast i handlingen men var godt underholdt.
Her er, hvad Emil sagde under forestillingen:
'Det var rigtig fedt med dødsriget, kommer der mere af det?' 'Ham Ninjaen med stokken, hvem er han?' 'Mor gør det noget hvis jeg sover nu?'

Et Juleeventyr af Charles Dickens. Instruktion Vibeke Wrede. Scenografi Marianne Nilsson. Spiller på Folketeatret i København frem til 31. december.