18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om at leve med døden

Om at leve med døden

Onsdag, 07. december, 2005, 00:00:00

Om at leve med dødencJohn Mølgaard har skrevet en livsklog bog, om hvad der sker, når ens livsledsager gennem mange år bliver syg og dør

af Ulla Rosenvold
Afskeden kan
være tung,
så tung at den
næsten ikke
er til at bære,
men den er en
naturlig del
af vort liv,
derfor skal
den gennemleves,
som alle andre
højdepunkter
i vor tilværelse.
Med dette digt slutter John Mølgaards seneste bog
Når violerne blomstrer af. Mølgaard insisterer på at døden, som en vigtig del af livet, er noget vi skal tale om og forholde os til. Bogen beskriver afskeden med hans kone Bibi, der døde sidste år af kræft.
Det er en stille, åben og meget medlevende fortælling om de følelser, det kaos, men også om den kærlighed og indsigt, som det at hjælpe et menneske med at forlade livet, fører med sig. Vi følger parret, fra lægen kommer med beskeden om, at sygdommen har bredt sig, til Bibi kommer på hospice, dør og bliver begravet.
Ikke mindst mennesker der står i samme situation, vil have udbytte af at læse bogen, der er en opfølgning på erindringsbogen
Lys og Skygge, som udkom sidste år.
'Cirklerne bliver mindre', når man bliver ældre'. Sådan skriver Mølgaard et sted i bogen. Og det præger fortællingen, at det helt nære tager næsten alle kræfterne. Men ind imellem trænger Mølgaards livslange samfundsengagement igennem. Der er beske kommentarer til både Fogh-regeringen og hans gamle parti Socialdemokraterne.

John Mølgaard: Når violerne blomstrer af. Forlaget egne veje. Bogen kan bestilles hos Forlaget Underskoven, Hyskenstræde 10, 1207 Kbh. K. 212,50 kr. incl. moms. Ved køb af fem styk er prisen 187,50 pr. stk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur