På denne dag i 1781 ud for en ø i Caribien beordrer kaptajn Luke Collingwood på slaveskibet Zong at kaste den dårlige del af skibets last overbord. Lasten består af slaver, som i alt for stort antal er taget om bord næsten tre måneder før et sted på Afrikas kyst

På grund af sygdom og fejl- og underernæring er syv personer fra den hvide besætning og 60 fra den sorte last døde. De kommende tre dage smider besætningen 133 syge, men stadig levende slaver, over bord.
Årsagen er, at lovgivningen om forsikring af slavetransporter klart siger, at det er naturligt, at slaver dør under transport og derfor ikke udløser erstatning, mens der er fuld erstatning for de slaver, der for eksempel kastes over bord for at kvæle et oprør.
Hjemme i England igen kræver Zongs ejere erstatning for de mistede slaver. Men forsikringselskabet nægter at betale. En af de 133 slaver overlevede og kunne fortælle, hvad der rigtig var sket. Det blev til en længere retssag, der selvfølgelig ikke handlede om mord på 132 uskyldige, men om penge og magt.
Hele sagen giver medvind for bevægelsen til ophævelse af slavehandlen, som er blevet forbudt i 1807. Slaveriet bliver endeligt ophævet helt overalt i Det britiske Imperium i 1834. Nye og mere moderne former for udbytning af den menneskelige arbejdskraft er i fuld gang.