Nationalmuseet udstilling ¤¤Spærretid¤¤ er utrolig omfattende. Men den lever ikke op til at fortælle om hverdagen under besættelsen. Og så den er ikke særlig velegnet for børn og unge

af Hanne Rosenvold
Hverdagslivet under den tyske besættelse af Danmark i forbindelse med Anden Verdenskrig er temaet for den nyåbnede særudstilling på Nationalmuseet.
Udstillingen er utrolig omfattende, viser mange, rigtig mange, spændende genstande med relation til de fem besættelsesår. Men jeg synes ikke den lever op til at fortælle om hverdagen under besættelsen. Mest ærgerligt er imidlertid, at den ikke er særlig velegnet for børn og unge.
At sætte fokus på netop hverdagslivet under besættelsen er i sig selv en god idé. Emner som for eksempel samarbejdspolitikken, stikkerlikvideringer og sabotage er ofte behandlet og vil til stadighed være vigtige at diskutere.
Men der har ikke været nær så meget fokus på hverdagslivet i de fem besættelsesår og det var derfor med en vis forventning, jeg tog på Nationalmuseet.

Tørt og klinisk
Jeg så en på mange måder spændende udstilling. En udstilling med et overvældende antal genstande, mange jeg aldrig har været præsenteret for før og med tilhørende interessante historier.
Men efterhånden som jeg gik udstillingen igennem synes jeg ikke jeg blev meget klogere på hverdagslivet. Der manglede ligesom noget og en del af det, der var, var for tørt og klinisk udstillet.
Jeg har ikke selv oplevet besættelsen, men snakket med mange, som levede dengang og læst ganske mange beretninger fra folk, der oplevede de fem år.
Det, jeg har hørt, handler om varemangel. Om dårlig kvalitet af mange varer. Om folk med forbindelser, der havde særlige muligheder. Om prisstigninger samtidig med at lønnen stagnerede. Om mangel på brændsel. Om flere og flere husvilde. Eller med en mere bred pensel: hvordan klasseskellene voksede i de fem besættelsesår.
Det får man ikke nogen levende fornemmelse af, når man går rundt i udstillingen Spærretid.

Mange interessante genstande
Som nævnt er her udstillet mange interessante genstande. Jeg har for eksempel aldrig før set et 9.april smykke! Et sådant skulle sammensættes af fire mønter (den fjerde måned), der tilsammen havde værdien 9 øre (refererede til dato`en) og alle mønterne skulle være præget i 1940. Mønter dengang var med hul i midten, så de blev bundet sammen med et bånd i rød-hvide farver.
Udstillingen viser også en dansk-tysk ordbog, udgivet af én af byens kaffesaloner. En svulstig egetræsbuffet med et udskåret relief af dronning Thyra i gang med at planlægge Dannevirke-volden. Et tysk sæt spillekort, hvor billedkortene er latterlige karikaturer af britiske politikere og jokeren er Stalin. Sko produceret af fiskeskind i stedet for læder.
Særlig interessant fandt jeg en afdeling med materiale fra den danske nazistiske bevægelse. Emblemer, armbind, pjecer, løbesedler, fotos og plakater. Men også løbesedler med propaganda
mod nazisterne: for eksempel en lille løbeseddel uddelt på datidens største københavnske arbejdsplads, B&W, hvor arbejderne opfordres til at boycotte kantinebestyreren, der er nazist.
Små hjemmelavede hagekorsflag, som folk blev opfordret til at sætte i hundelorte, de mødte på gaderne.

Meget læsestof
Det er blot et lille udvalg, som fortæller om en udstilling med et væld af genstande, der er ganske interessante at opleve. Men som forudsætter, at man er indstillet på at fordøje ganske meget læsestof.
Det er netop det, der gør, at udstillingen ikke er særlig velegnet for børn og unge. Der er simpelthen ikke gjort nok ud af formidlingen. Netop når det handler om hverdagslivet burde det ikke være så svært.
Man kunne have illustreret et nutidigt køkkens store udvalg, når aftensmaden skal tilberedes og så stille det overfor et besættelseskøkken.
Man viser en krukke med lakridserstatning fra besættelsestiden. Fremstillet af gulerod, cikorie og rødbede. Hvorfor ikke gentage produktionen og byde på smagsprøver?
Hvordan smagte kaffen? - eller te-erstatningen af æbleblade? eller den danske tobak?
Det sker desværre ikke og mængden af levende billeder er også yderst begrænset. Så ønsker man at besøge udstillingen med familiens yngre generationer gør man nok klogt i at gøre det på søndage, hvor der tit er en række særlige aktiviteter for børn og unge.

Politisk misvisende
Nationalmuseet understreger i kataloget til udstillingen, at man ikke vil fokusere på det politiske, men sætte hverdagslivet i fokus.
Alligevel er nogle af teksterne nærmest misvisende. For eksempel nævnes det, at en del danske arbejdere rejste til Tyskland for at arbejde og at det skete med regeringens godkendelse. Men det nævnes ikke, at fagbevægelsens ledere tvang disse arbejdere af sted, fordi de blev truet med ellers at miste understøttelsen. Det er ellers væsentligt i forståelsen af, hvorfor arbejdsløse valgte at rejse til Tyskland.
Alt i alt en udstilling med mange spændende udstillingsgenstande og værd at besøge. Man du skal være indstillet på meget læsestof. Desværre ofte i en elendig belysning. Og fokus er ikke nødvendigvis på besættelsestidens hverdagsliv.

Særudstillingen 'Spærretid' på Nationalmuseet. Kan ses frem til den 17.april 2006. Hver søndag kl. 13 er der omvisning i udstillingen. Derudover arrangeres forskellige former for aktiviteter, også for børn. Se det særlige program på: www.natmus.dk