En broget flok fædre og sønner i alderen 17-64 år dramatiserer egne oplevelser og frustrationer omkring rollen som far

af John Bruun
De kommer alle vegne fra men fælles for dem er, at de lige nu bor I Danmark.
At de er af hankøn. At mange af dem fædre og alle sammen sønner.
Sammen med den engelske instruktør Jeremy Weller, som har specialiseret sig i såkaldt virkelighedsteater, har de skabt en forestilling, der giver fader-rollen en tur i den dramatiserede virkeligheds-karrusel.
Virkelighedsteater er mennesker, som skaber teater ud fra egne erfaringer.

Smerte og livsglæde
Tony 'ku` sluge fucking livet råt', efter han stak af som 15-årig fra sin far og begav sig på en blaffe-tur til Afrika. Tæv og ydmygelser blev forvandlet til livsglæde og møde med fantastiske mennesker alle andre steder end hjemme hos hustru-mishandleren. I dag er han 61. Glad for livet, men bærer stadig rundt på en stor smerte og ubesvarede spørgsmål.
Erik er socialchef og oplever det pinlige, at hans egen far dukker op som hjemløs i hans kommune og belejrer hans kontor.
Maikel er muslimsk- macho-mand fra Palæstina. Han har oplevet mere end 10 års krig. Været udsat for tortur. Han synes danske mænd er kedelige, kolde og single. 'De har så let ved at sige farvel til deres familie'. Hans søn kan ikke holde ham ud: 'Hvorfor skal jeg høre om Palæstina'. Det ligger fucking firetusind kilometer væk. Han siger, Jeg er amerikaner'.
Yussuf er 17 vil være berømt og rapper. Æde alle de burgere, han har lyst til.
Hans er bøsse, men har alligevel haft familie og fire børn med en kone, som godt vidste det, men åbenbart var så øm om ham og glad for ham, at hun gerne ville leve med ham, fordi han ikke havde styrken til at 'springe ud', da han var ung.

Noget på hjerte
Vi møder sønner, hvis fædre ikke vil kendes ved dem. Sønner, der aldrig vil være fædre. En, der blev narkoman. En, der har søgt oprindelige værdier blandt urbefolkningen i Australien.
En for en står de frem og beretter deres historier, og nogle gange fletter historierne sig ind i hinanden.
Det kan ligne en stor bekendelses- eller terapigruppe. Det gør det ikke mindre spændende.
Som skuespil er det ujævnt, kantet og råt. Det er drenge med noget på hjerte og ikke professionelle skuespillere, som står på scenen.
Stykket tager udgangspunkt i en forestilling om, at alle sønner ønsker en far som rolle-model.
Men det krav har fædre vist sværere og sværere ved at leve op til.
'Alle fædre går rundt med en drejebog for opdragelse, de har arvet'. Den passer bare sjældent til en forandret virkelighed. Mange oplever at blive født i én kultur, for derefter at havne i en fuldstændig anden - med eller uden forældre.

Fædre og sønner udviklet af de 12 medvirkende sammen med instruktøren Jeremy Weller. Spiller på Edisonscenen, Betty Nansen Teatret indtil 17. december.

Stykket er femte forestilling under teaterinitiativet 'De andres Tanker'. Næste udspil i serien hedder 'Etnisk Uheld - vi beklager.' Det har premiere 29. november. Til dette ungdomsshow er der gratis adgang.