I en lejlighed i New York - to mennesker den 12. september 2001. Den ene er savnet, og har derfor muligheder

af Nick Bruun og John Bruun
Forlad os vor skyld er et lille kammerspil, på loftet i Folketeatret. Scenen er en lejlighed i dybrøde farver. Vi er i elskerindens favn og hule.
Benn - klædt i sort kontor-outfitt - er en rigtig mand, med hurtige sætninger og svar. Afgrænsende og aggressiv. Med hurtig replikbehandling og præcise bevægelser, tegner skuespilleren Anders W. Berthelsen et meget fint portræt af denne nord-amerikanske mand.
Hånden stryger over ansigtet, buksens pressefold lægges til rette, modsvar returneres som præcisions-bombning mod elskerindens spørgsmål. En stivnakket insisteren på at være handlings-lammet. Selvrefleksionen er en tillagt facade-stil. Manden, der ved alt og har de rigtige holdninger, pakket i indædt hårdtpumpet maskulinitet.
At Benn nu er savnet, får ham til at se muligheder for at slippe væk fra forpligtigelser over for familien - konen og hans to piger. Ansvarsfrit kan han forlade dem, uden at behøve at forklare/forsvare og stå til regnskab. De har i stedet et eftermæle af ham som et af ofrene fra 11. september.

Ejerskab, troskab, ansvar
Elskerinden, spillet smukt facetteret af Julie Carlsen, prøver Benn og hans argumenter af, i hendes egen søgen på et standpunkt. Hun er chefen på arbejdet, men ikke i sengen - måske.
Hun udfordrer Benn med sin moral og trang til åbne linjer, men er spundet ind i deres fælles net.
I en intens dialog, glidende og godt skruet sammen, føres vi - publikum - igennem parforholdets, utroskabens og ansvars-forlygtigelsens anatomi.
Skuespillet er godt håndværk. Teksten er godt skruet sammen, replikkerne og dialogen er rigtig, og skuespillerne viser høj klasse i deres tegning af to mennesker i USA anno 2001. Historien er lille, stykket ligeså.

Forlad os vor skyld af Neil LaBute. Instruktion: Ulla Gottlieb. Scenograf: Maja Ravn. Spiller frem til den 17. december på Folketeatret i København.