After Midnight¤¤ er en lille, varm film om det usandsynlige møde mellem triste skæbner i et gråt, men alligevel poetisk Torino

af Jesper Fink
Den unge Martino er, hvad man på godt dansk kalder en verdensfjern drømmer. Når han ikke er nede og besøge sin gamle bedstefar der sidder og fisker ved ved den beskidte flodbred, lever og arbejder han på Torinos gamle filmmuseum, hvor han henslæber dagene med at se gamle stumfilm og drømme sig langt væk.
Martino har aldrig rigtig følt behov for menneskelig (læs: kvindelig) kontakt, indtil han en dag støder på den smukke fast food-servitrice Amanda, der blev træt afaf Jesper Fink
Den unge Martino er, hvad man på godt dansk kalder en verdensfjern drømmer. Når han ikke er nede og besøge sin gamle bedstefar der sidder og fisker ved ved den beskidte flodbred, lever og arbejder han på Torinos gamle filmmuseum, hvor han henslæber dagene med at se gamle stumfilm og drømme sig langt væk.
Martino har aldrig rigtig følt behov for menneskelig (læs: kvindelig) kontakt, indtil han en dag støder på den smukke fast food-servitrice Amanda, der blev træt af sit arbejde, og hældte kogende fritureolie ud over hendes chefs ædlere dele. Nu er hun på flugt fra politiet, og bliver nødt til at overnatte hos Martino. Og så ved vi jo alle sammen hvor det bærer hen af.

Skær af socialrealisme
After Midnight er i alle henseender en lille historie. Skrevet, instrueret og produceret af én og samme person, og så er historien også herligt fri for de alt for store armbevægelser.
Skaberen Davide Ferrario har lavet et hyggeligt, lille univers ud af storbyen Torino, hvor skæbner mødes, og sød musik opstår. Men i modsætning til universet i eksempelvis franske Jean-Pierre Jeunets mesterværk Amélie fra Montmartre, som filmen låner meget fra, er der i After Midnight en bismag af socialrealisme, personificeret ved den kvindelige hovedrolle Amandas kamp for en meningsfuld tilværelse i en af Torinos ghettoer. Der er altså også tale om et møde mellem forskellige samfundsklasser, når den hårdhudede Amanda løber ind i den intellektuelle, men verdensfjerne Martino.

Buster eller Englen
Sidste halvdel af filmen udvikler sig i en noget bizar retning, da Amandas kæreste, en småsvindlende biltyv ved navn Englen, kommer ind i billedet, og vil have Amanda tilbage.
Amanda skal altså til at vælge mellem et liv i selskab med Charlie Chaplin, Buster Keaton og Martino, eller at vende tilbage til ghettoen med Englen. Hun vælger det absolut mest naturlige: Hun vil have dem begge to! Men som man nok kan forestille sig, er dette på ingen måde en holdbar løsning, især ikke da Amandas veninde erklærer sin dybtfølte kærlighed til Englen.
Filmen er først og fremmest en sød, romantisk komedie, der absolut ikke overrasker på det handlingsmæssige plan. Man skal altså ingenlunde forvente at blive kastet tilbage i sædet af bar overvældelse, men filmen har en god og hverdagspoetisk stemning over sig, så man kan forlade biografen med et lille smil på læben. After Midnight anbefales varmt til kærestepar og poetiske sjæle.

After Midnight. Manuskript og instruktion: Davide Ferrario Premiere i dag.

sit arbejde, og hældte kogende fritureolie ud over hendes chefs ædlere dele. Nu er hun på flugt fra politiet, og bliver nødt til at overnatte hos Martino. Og så ved vi jo alle sammen hvor det bærer hen af.

Skær af socialrealisme
After Midnight er i alle henseender en lille historie. Skrevet, instrueret og produceret af én og samme person, og så er historien også herligt fri for de alt for store armbevægelser.
Skaberen Davide Ferrario har lavet et hyggeligt, lille univers ud af storbyen Torino, hvor skæbner mødes, og sød musik opstår. Men i modsætning til universet i eksempelvis franske Jean-Pierre Jeunets mesterværk Amélie fra Montmartre, som filmen låner meget fra, er der i After Midnight en bismag af socialrealisme, personificeret ved den kvindelige hovedrolle Amandas kamp for en meningsfuld tilværelse i en af Torinos ghettoer. Der er altså også tale om et møde mellem forskellige samfundsklasser, når den hårdhudede Amanda løber ind i den intellektuelle, men verdensfjerne Martino.

Buster eller Englen
Sidste halvdel af filmen udvikler sig i en noget bizar retning, da Amandas kæreste, en småsvindlende biltyv ved navn Englen, kommer ind i billedet, og vil have Amanda tilbage.
Amanda skal altså til at vælge mellem et liv i selskab med Charlie Chaplin, Buster Keaton og Martino, eller at vende tilbage til ghettoen med Englen. Hun vælger det absolut mest naturlige: Hun vil have dem begge to! Men som man nok kan forestille sig, er dette på ingen måde en holdbar løsning, især ikke da Amandas veninde erklærer sin dybtfølte kærlighed til Englen.
Filmen er først og fremmest en sød, romantisk komedie, der absolut ikke overrasker på det handlingsmæssige plan. Man skal altså ingenlunde forvente at blive kastet tilbage i sædet af bar overvældelse, men filmen har en god og hverdagspoetisk stemning over sig, så man kan forlade biografen med et lille smil på læben. After Midnight anbefales varmt til kærestepar og poetiske sjæle.

After Midnight. Manuskript og instruktion: Davide Ferrario Premiere i dag.