Den antinazistiske protestantiske præst den tyske Martin Niemüller, advarer mod passivitet i følgende digt

Da nazisterne hentede kommunisterne, sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke kommunist.
Da de spærrede socialdemokraterne inde, sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke socialdemokrat.
Da de tog fagforeningsfolkene, protesterede jeg ikke, for jeg var jo ikke fagforeningsmedlem.
Da de hentede jøderne, protesterede jeg ikke, for jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ingen tilbage til at protestere.

Als die Nazis die Kommunisten holten,
habe ich geschwiegen;
ich war ja kein Kommunist.

Als sie die Sozialdemokraten einsperrten,
habe ich geschwiegen;
ich war ja kein Sozialdemokrat.

Als sie die Gewerkschafter holten,
habe ich nicht protestiert;
ich war ja kein Gewerkschafter.

Als sie die Juden holten,
habe ich nicht protestiert;
ich war ja kein Jude.

Als sie mich holten,
gab es keinen mehr, der protestierte.