Oysterband er energisk keltisk folk-rock - uden klimaks
af Jacob Toft Pedersen
De var de første, der kom ind på det århusianske koncertsted, Train, fredag aften. Flokken af Oysterband-fans tog straks tog opstilling helt oppe foran scenen - uagtet at der var rigeligt med plads - og en time til, at opvarmningen gik på. Hvilket gav et godt indtryk af det primære publikum - de stærkt dedikerede fans.
Så er det sagt.
Den engelske folk-rock-gruppe, Oysterband, var i byen. De ramte Århus på sin Different Drum Tour, der også havde ført dem til Halkær, Grenå, Odense, Greve og Aalborg.
Kogende stemning
Så snart tæppet gik, blev der fyldt ekstra op foran scenen. Og det varede ikke længe, før stemningen var oppe og koge. Oysterband er kendte for et entusiastisk sceneshow. De leverede varen, og en række af klassikerne, lige til at synge med på, samt en stribe friske smagsprøver fra det kommende album, der kommer i december.
Bandet, der tidligere har markedet sig politisk med kritik af Blair og Bush, spillede god, meningsfuld musik - der var engagement og livsglæde bag. Det swingede virkeligt og lød overraskende godt.
Højt gear
Denne aften fik vi blandt andet numre om så forskellige emner som CNN, flodbølgen, globaliseringen og krigsfaren. ('Give Peace a Chance'.)
Men for en ikke-dedikeret fan, var det som om, at hver gang man var sikker på, at nu kom der lidt tryk på og ordentligt ryk i guitaren, måtte man sande, at det var nummerets klimaks og ikke indledning.
Oysterband fik alligevel sat det dedikerede publikum så meget i gear, at det krævede flere ekstranumre før gruppen kunne få lov til at forlade scenen med sit energiske keltiske folk-rock.
Bandet fortsætter på turne til Italien og Østrig.
Koncert med Oysterband fredag aften på Train i Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278