Los de Abajo leverede punk-salsa på Voxhall. Det blev en forening af umiddelbart uforenbare musikrytmer og stilarter. Et vovestykke udi musikalsk dialetik

af Anders Fenger
Nå, så du siger, at politik og musik ikke hænger sammené
Forkert.
Blot et minut i selskab med mexicanske Los de Abajo og deres tropiske revo-punk søndag aften i Voxhall modbeviste påstanden eftertrykkeligt. Det var Rage Against The Machine udsat for mambo, polka og merengue. Stik den!
Nå, og så påstår du, at man ikke kan mixe punk, ska, polka med mambo, merengue og reaggaeé
Forkert!

Revolution og kærlighed
Det multimusikalske vulkanudbrud gjorde det i et herligt, befriende og frydefuldt støjhelvede. Det var herligt at føle den glohede lava om ens svedige dansestøvler.
Desværre var vi kun 50 publikummer, men det føltes, som var vi et mægtigt menneskehav, hvis bølger slog op på Latinamerikas oprørske kyst. Hvor ti musikere stod, hoppede, dansede og gejlede os alle ind i en stemning af revolution og kærlighed.
Vi var ikke bange for at gå i land. De unge musikere var vel udrustede med slagkraftige våben som timbales, elbas, trommer, trompet, trækbasun, keyboards, guitar og sax.
Los Abajo har turneret i 26 lande i Amerika, Europa og Asien. De er professionelle. Og har bevaret spilleglæden, selvom bandet snart er 14 år gammelt.
Los de Abajo har senest udgivet albummet The Lunatics på Peter Gabriels verdensmusik-forlag Real World Records.
Dét har betydet et boom i gruppens popularitet over hele verden.

Oprørs-tid!
Efter en lidt svær koncertstart, på grund af dårlig lyd, førte bandet med sikker hånd den dansende hob på Voxhall igennem en musikalsk verdensrejse.
Det blev en forening af umiddelbart uforenbare musikrytmer og stilarter. Modsætninger. Et vovestykke udi musikalsk dialetik.
Snart var det ska, snart var det reggae, snart var det rock, snart var det salsa. Det var ellers noget, der fik det danseglade publikum sat på prøve. Indtil flere blev fanget på det forkerte ben, når rytmen pludselig skiftede fra punk-poqo til salsa.
Den oprørske lyd fik modspil af en ligeså stærk tekstside. Et modspil, mange bands ellers snubler håbløst i.
'Its rebel time,' råbte forsanger Liber Terán i sang nummer tre. Bandet har talrige gange givet koncerter til fordel for zapatisterne i Chiapas og deres oprør.
Hvis der engang gik et spøgelse gennem Europa, er det sikkert, at det denne gang var et gys, der vandrede gennem publikum. En percussionist i Los de Abajo havde uset iført sig en sort subcomandante Marcos-elefanthue. Med knyttede næver lyttede bandmedlemmerne til en autentisk optagelse fra zapatist-oprørernes radiostation i Mexicos sydøstlige hjørne. Den radioudsendelse, der proklamerede den væbnede opstand i 1994.
Det røde skær fra de glohede spots mindede om solnedgangen over Chiapas bløde bakker.
De spredte blå lysstriber signalerede et flakkende, men spirende håb.
'Resistencia, resistencia, resistencia', reciterede Liber Terán. Modstand, modstand! Bassen dundrede. Conga-slagene lød som skarp ammunition.

Belært af vores historiesamler vi os for at taleArbejderen taler om sin kampHans hammer taler ogsåNu bliver det hedtKampen stopper aldrigHedt, ja det bliver hedtVi ønsker blot at leve i fred.Se, når kuldegysningerne kommer rislende på dén måde, har det allerede været en god koncert længe.Selvom man ikke forstår en bjælde skraldespansk.

Spøgelses manet bort
Men så kom det rigtige spøgelse endelig. Symbolikken tog over.
Og selveste George Bush listede ind til en skæv ska-rytme. Forsigtigt, famlende. Tydeligvis i fjendeland.
De hamrende trommer og hvinende trompeter annoncerede dog straks maskemandens skæbne, 'Fuera, fuera,' istemte forsangeren. Således blev den maskeklædte gringo nedpælet som et andet gespenst og drevet af scenen.
Med dette symbolske sceneshow fuldendte Los de Abajo sin mission for denne aften.
At være eksponent for kvalitetsrevolutionær punk-salsa med brodden vendt mod imperialisterne. De ikke blot kritiserede svineriet sønder og sammen. De gav en strømpil i retning af en udvej.
'Vamos'