06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ikke så dårlig som frygtet

Ikke så dårlig som frygtet

Fredag, 21. oktober, 2005, 00:00:00

¤¤Far til fire - g`ir aldrig op¤¤ er et udmærket forsøg på at genoplive 50`ernes og 60`ernes Far til fire-film.

af Niels Ole Nielsen
Far til fire - g`ir aldrig op er ikke et plagiat af 50`ernes og 60`ernes Far til fire-film.
Det er en film, som er ført op til vores tid og med et moderne ungdommeligt sprog, som florerer i dag. Og hvem husker ikke det korrekte dansk, som blev påduttet skuespillerne i 1950`erne, som var alt andet end hverdagssprog.
Inden jeg skulle ind at se filmen, havde jeg en fornemmelse af, at en genoplivning af de berømmelige film blev gjort ud fra kommercielle hensyn - at tjene hurtige og mange penge. Og det ser ud til, at filmen bliver en økonomisk succes. Men lad det være, for børnene er begejstret for den.
Det gik op for mig, da jeg så den i onsdags klokken 10.00. Masser af børn, de fleste i alderen fire til ti år - med eller uden far eller mor havde det pragtfuldt. En sådan oplevelse berettiger filmen, som også har sine morsomme og humoristiske kvaliteter.
Alligevel skal der lyde et surt opstød. Onkel Anders i Jess Ingerslevs skikkelse er altså fuldstændig malplaceret i denne film. Ingerslev fremstiller ham som et plagiat af Peter Malmberg, som var en strålende figur i 50`er-udgaverne.

Der skal brød på bordet
Far (Niels Olsen) bliver efter 25 års trofast tjeneste fyret fra sit arbejde.
Som far til fire går han i sort over sin ny situation som arbejdsløs, men Søs, Ole, Mie og Lille Per, der har evigt følgeskab af tøj-elefanten Bodil, beslutter sig for at finde et nyt job til Far - koste hvad det vil. For som den gennemgående replik lyder, så 'holder familien sammen'.
Børnene får med stort besvær far i form til en jobsamtale. Selvom han er velkvalificeret, skal der mere til, og far må overskride yderligere grænser i sit forsøg på at skaffe brød på bordet. Han skal blandt andet være mere ungdommelig i sin fremtræden.
Samtidig står sommerfesten på skolen for døren. Mie tager initiativet til at arrangere en ny og spændende talentkonkurrence, men hun opdager hurtigt, at ikke alle er lige begejstrede for ideen. Ole griber chancen og samler et band for at vinde konkurrencen, hvilket får Onkel Anders til at finde sin støvede tuba frem for at blive optaget i Oles rockband.
Søs forelsker sig hovedkulds i den smarte fotograf Peter, og Lille Per løser familiens økonomiske situation på sin egen Pers`ke måde. Til sidst bliver politiet indblandet i familiens problemer, og pludselig hænger skolens sommerfest og Fars jobmuligheder i en tynd snor. Men familien gi`r aldrig opé

Dugfriske skuespillere
Ellers må det siges, at der i denne helt ny og moderne version er dugfriske skuespillere og nye historier på banen, og alligevel er den gode gamle familiestemning bevaret. Der er således dømt hygge i de danske biografer.
Og så skal det bemærkes, at Niels Olsen er veloplagt og virkelig god som Far. Sidse Mickelborg (Søs), Jakob Wilhjelm Poulsen (Ole), Kasper Ruwai Berg Kesje (Lille-Per) udfylder deres roller godt, men det er Katrine Bremerskov Kaysen som Mie, som virkelig tager kegler.

Far til fire - g`ir aldrig op. Instruktion: Claus Bjerre. Manuskript: Tine Frellesen, Thomas Glud. Havde premiere sidste fredag den 14. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur