At læse H. C. Andersen er et, at hører to klassiske kvinder improvisere over hans eventyr ¤¤Billedbog uden Billeder¤¤ er noget helt specielt. Ny cd udvider historien

af Rikke G. F. Carlsson
Det er utroligt hvad en historie og et eventyr kan sætte igang.
Et af de mindre kendte af H. C. Andersens værker, Billedbog uden Billeder, handler om en fattig maler, der ensom og socialt isoleret i den store hovedstad, sidder på sit usle kvistværelse og skal skabe kunst på sine lærreder. Bristet er hans drømme om forståelse for kunsten, der som tusindevis af andre også er et forbandet levebrød. Hans undren over storbyens folk, den manglende kontakt og medmenneskelighed giver ham en uventet ven, månen.
Månen beretter hver aften om den store forunderlige verden, dens hjørner og beboere. Disse fortællende billeder med den usædvanlige fortæller, er bare noget af det, der gør H. C. Andersen så unik og mesterlig. Det må nævnes i disse tider, hvor det officielle Danmark voldtager ham og hans værker, for at sælge is i Sahara.
Men H. C. Andersen er ikke alene, han er katalysator, selv for vores tid. Nu har - for at blive i dette værk Billedbog uden Billeder - Ib Spang Olsen tegnet til denne historie, og to klassiske musikere har skabt en slags improviseret værk med deres instrumenter.
Karen Humle på violin og Jette Mogensen på orgel har sammen skabt deres billeder ud fra H. C. Andersens tekst, både direkte og som stemningsgivere. De fortæller, at improvisation i flere hundrede år har været en naturlig del af musikudfoldelsen, og at grænsen mellem improvisation og komposition har været svævende. Men inden for de sidste hundrede år er improvisationen forsvundet i den klassiske musik.
Det gør de to kvinder heldigvis noget ved. De tager os med ud på en musikalsk rejse, der selv skaber historie, men samtidig holder sig tro til historien, der også er gengivet i cd-hæftet. Det er en usædvanlig udgivelse, men skøn og befriende. Er man skræmt for klassisk musik, kan dette være en åbning. Er man sulten for nye udtryksformer, er disse to instrumenter også en smagsoplevelse, af de positive.
Mig der ellers synes, at orgelmusik er uhyggeligt, men tilgængæld elsker violinen, og slet ikke havde fantasi til at se de to som par, må bøje mig for eventyret. Eventyr kan nemlig få en til at rejse de mærkeligste steder, med det mærkeligste bagage og møde de særeste væsner og alligevel komme lykkeligere og mere beriget hjem. og det var hvad jeg gjorde. Lyt, læs og se.
Hør månen den ellevte aften i Billedbog uden billeder:
'Månen skinner! sagde hun, se, hvor stille, hvor klart!, og hun slukkede lampen, der blev mørkt i det hyggelige kammer, og dog strålede mit lys, som hans øjne strålede. - Kvindelighed, kys du digterens harpe, når han synger om livets mysterier!' (H. C. Andersen)

CD: H. C. Andersen - Billedbog uden bileder - klassisk improvisationsmusik. Karen Humle, violin og Jette Mogensen, orgel. Classico.

En sand historiefortællers uimodståelige stemme!
Hvor den dog straks griber vores opmærksomhed, hvor den tvinger os til at overgive os til historien, hvor den bevæger os! For mesteren Hans Christian Andersen var enhver lille hændelse en kilde til inspiration. Ud fra den mindste detalje kunne han spinde en historie og væve et billedtæppe af uforglemmelige personer.
Han iagttog folk med urokkelig indlevelse og sympati og prøvede på at forstå de menneskelige vilkår i al deres kompleksitet.
Hans fortællinger er magiske og dog kan vi genkende os selv i dem, fordi de beskriver vore dyder og mangler, vore ønsker, håb og frugt, vore daglige trængsler: I denne samling af historier, 'Billedbog uden Billeder', valgte Andersen en højst uventet fortæller: månen. På sin rejsehenover jorden betragter den alt og besøger så sin ven maleren og giver ham gaver at male. Disse gaver er scener eller vignetter fra menneskenes liv, hver især fuld af mening. Månen er den røde tråd, som Andersen brugte til at sætte dem sammen som perler og skabe et kostbart smykke. Dette er Andersen, når han er bedst. Hver historie har sin egen tone og stil, hver eneste er en lille juvel.
Isabel Allende 14. 04. 05 (forord i cd-cover)