Marx havde i sin tid overladt manuskriptet om den tyske ideologi til ¤¤musenes gnavende kritik¤¤, som han udtrykte sig. Nu er det blevet optrykt i en årbog, udgivet af MEGA.

af Gerd Callesen
Et meget stort videnskabeligt værk som den samlede udgave af Engels` og Marx` efterladte skrifter og manuskripter (MEGA) har behov for et tidsskrift. Det er specielt nødvendigt, fordi udgivelsen strækker sig over lang tid. Det nuværende forsøg på at udgive de efterladte papirer begyndte i 1975 og vil ikke være afsluttet før om ca. ti til tyve år.
Det er nødvendigt at opsamle de indhøstede erfaringer undervejs, at udarbejde statusrapporter og trykke artikler af forskellig karakter. De efterfølgende generationer af forskere skal hurtigt kunne finde frem til de spørgsmål, der har været diskuteret. Indtil 1990 udkom der en række tidsskrifter og årbøger, der koncentrerede sig om dette emne. Tidsskrifterne blev udgivet af institutioner i Sovjetunionen og Østtyskland (DDR). Fra 1991 er der i Berlin på initiativ af uafhængige forskere udkommet en meget informativ årbog. I tiden 1991-2000 kom et tidsskrift udgivet af den nuværende udgiver af MEGA (de findes alle på Arbejderbevægelsens bibliotek).

Den tyske ideologi
Nu er der udkommet to bind af en ny årbog udgivet af MEGA.
Årbogen har til formål at bringe artikler med relevans for Marx-Engels-forskningen. Desuden vil der være optryk af materiale, som skulle være indgået i de allerede udkomne bind, men først er dukket op senere. Desuden er det hensigten, at årbogen skal bringe anmeldelser af ny litteratur, omtaler af konferencer, måske dokumenter af forskellig art.
Det første bind i den nye serie lever ikke op til denne hensigt. Bindet indeholder udelukkende et omfattende uddrag af den samling manuskripter, der hedder Den tyske ideologi. Redaktionen har besluttet sig til at udgive dette fortryk af et bind, der er planlagt til at udkomme i sin helhed i 2008. Meningen er, at det således bliver muligt endnu en gang at diskutere bindet grundigt. Problemet med 'Den tyske ideologi' er nemlig, at det kan udgives på forskellig måde. Faktisk er dele af det omfattende manuskript blevet udgivet i en periode på mere end 100 år.
Marx havde i sin tid overladt dette manuskript til 'musenes gnavende kritik', som han udtrykte sig. Hans opfattelse var, at manuskripterne i sin tid havde hjulpet ham og Engels til at komme til klarhed over centrale dele af deres nye samfundsteori. Nu var manuskripterne imidlertid blevet overflødige, der var ingen grund til at forsøge at udgive dem. Men manuskriptet blev gemt i den ufærdige form, det nu havde - enkelte dele forsvandt også. Det er bl.a. derfor, det har været så svært at finde en endelig form for nyudgivelsen.
Manuskriptet udgør den centrale del af de efterladte manuskripter, som går under navnet 'ungdomsskrifterne'. Det er her Marx og Engels første gang for alvor forsøgte at udvikle den materialistiske opfattelse af historien. Det skete ifølge Engels` vurdering på grundlag af et ufuldstændigt kendskab til økonomisk historie. Manuskripterne er alligevel betydningsfulde, fordi de viser, hvordan de udviklede deres teorier. Det nu udgivne bind 1 af Marx-Engels-Jahrbuch giver forhåbentlig mulighed for at man kan finde frem til den endelige form, som manuskriptet skal have i MEGA. Sandsynligvis vil det så blive den gyldige udgave.

USA's betydning
Bind 2 af årbogen har fundet en mere endelig form. Den indeholder dog kun tysksprogede artikler, med korte engelske resuméer - det er af indlysende grunde en fejlvurdering, Hvis årbogen skal læses af den internationale videnskabelige offentlighed, så kan man ikke mere nøjes med tysk.
Bindet indeholder adskillige vigtige artikler. Malcolm Sylvers har taget udgangspunkt i Marx` og Engels` langvarige men noget sporadiske interesse for USA. Sylvers påpeger imidlertid, at det er relevant at beskæftige sig med deres vurderinger af USA. USA var i samtiden et eksempel på en hurtig industrialisering og tydeliggjorde samtidig, at en (demokratisk) republik ikke kunne være endemålet for den emancipatoriske kamp. Sylvers fremlægger et forskningsprogram, som kunne danne udgangspunkt for overvejelser, om hvorvidt Marx - på baggrund af de indhøstede erfaringer - havde opnået en ny indsigt i kapitalismens udvikling. En indsigt der måske fører videre end konklusionerne i de allerede offentliggjorte skrifter. I et sådant forskningsprogram ville de 'amerikanske' indslag i skrifter, manuskripter og breve spille en betydelig rolle.

Marx` eksemplar
En meget omfattende del af Marx` og Engels` forfatterskab består af avisartikler. Arbejdet med at udgive de bind af MEGA, der indeholder Marx` og Engels` bidrag til avisen Neue Rheinische Zeitung 1848-49, er nu begyndt. F. Melis beretter her om fundet af Marx` eget eksemplar af avisen med anmærkninger, rettelser osv.
Det giver grundlag for en bedre bedømmelse af, hvad Marx (og også Engels) egentlig har skrevet i avisen - mange artikler skal først identificeres. Der er her tale om en væsentlig opgave som kan give store resultater. Det var også tilfældet ved artikler skrevet i New York Daily Tribune i 1850erne og 1860erne.

Marx i Berlin
Rolf Dlubek har for første gang undersøgt Marx` ophold i Berlin i marts/april 1861 på grundlag af hele den bevarede korrespondance.
Det var et betydningsfuldt besøg, fordi Marx på dette tidspunkt så en mulighed for at kunne flytte tilbage til Tyskland. Det havde han haft til hensigt siden 1849, men efter besøget opgav han. Han kunne ikke få sit prøjsiske statsborgerskab tilbage, planer om at udgive et nyt oppositionelt - demokratisk - dagblad i samarbejde med Lassalle løb ud i sandet, idet de to var for forskellige - også i teoretisk henseende - til at projektet kunne realiseres. Men Marx skønnede også, at tiden endnu ikke var moden til et sådant dagblad; de politiske muligheder var simpelthen ikke til stede.
Artiklen viser, hvor meget materiale der bliver gjort tilgængeligt i MEGA - Dlubek har medvirket ved udgivelsen af brevbindet1860-1861, som udkommer i december i år.

Engels i Schweiz
Markus Bürgi har undersøgt Engles` forskellige ophold i Schweiz, af hvilke især det, der fandt sted i 1893 blev vigtigt. Engels deltog nemlig i den Internationale Socialistiske Kongres` sidste dag og holdt ved den lejlighed en vigtig tale.
Det sidste er kendt, men Bürgi har fremdraget nye kilder hertil og specielt beskrevet Engels` ophold i dagene før og efter kongressen.
Engels boede hos en kusine, Anna Beust, hvis mand havde deltaget i revolutionen i 1848/49. Bürgi gennemgår korrespondancen mellem de to og konstaterer i en note, at Engels breve desværre ikke er bevaret. Ikke desto mindre har Bürgi siden hen fundet 5 af Engels` breve til kusinen, deriblandt et af de allersidste Engels har skrevet. Disse breve bliver sandsynligvis udgivet i det kommende bind af årbogen.
Om det samme bliver tilfældet for det dusin breve skrevet af Marx i 1860'erne, som for nylig er fundet, er endnu ikke afklaret. Fundet er så nyt - Arbejderens læsere er de første udenfor den meget snævre kreds af Marx-forskere, der hører om det - at det endnu ikke er blevet besluttet. Fundet er et resultat af arbejdet med et andet MEGA-bind nemlig Bind III/30
Der er andre bidrag af forskellig karakter i dette bind, men alt i alt må man konkludere, at der er behov for, at redaktionen arbejder videre med årbogen, så den kan finde den form, der betyder, at den virkelig kan yde et værdifuldt bidrag til forskningen i sammenhæng med MEGA.

Marx-Engels-Jahrbuch, Akademie Verlag, Berlin 2004 (bd. 1, 400 s., Euro 60.-) og 2005 (bd.2, 280 s., Euro 40.-).