Bertoluccis storslåede filmværk 1900 er en af 1970`ernes store filmoplevelser. Nu kan den genopleves i en nyoversat version.
Bernardo Bertoluccis storslåede episke filmværk 1900 om klassemodsætninger, kærlighed, fascismens fremvækst og landarbejdernes spirende kamp for rettigheder er en af 1970`erne store filmoplevelser.
Den følger to familier i den første halvdel af det 20. århundredes Italien, fra de to hovedpersoners fødsel år 1900 til afslutningen på Anden Verdenskrig, og bliver et billede på den traumatiske periode i den unge nations historie.
På et italiensk gods fødes i 1900 to drenge på samme dag. Den ene, Alfredo, er godsejersøn, den anden, Olmo, er uægte søn af en landarbejder ansat ved godset. De to drenge vokser op sammen og bliver venner, trods store modsætninger. De vender tilbage fra Første Verdenskrig som unge mænd, og deres venskab kompliceres af fascisternes fremmarch og den spirende socialisme blandt bønderne.
Olmo engagerer sig i den socialistiske bevægelse der søger bedre forhold for landarbejderne. Alfredo overtager rollen som godsejer, men forsøger at fastholde barndommens venskab med Olmo, der dog ikke har den samme begejstring for Alfredo, der er én af overklassen og lader sin fascistiske godsforvalter, Attila, drive godset med hård hånd.
1900 er et stærkt og meget personligt værk fra Bertolucci. Filmen blev til et to-delt storværk, der dog ved verdenspremieren på filmfestivalen i Cannes i 1976 blev vist som én film i forkortet udgave. Den udgave, der nu får repremiere i Danmark, er den oprindelige to-delte, lange udgave, ny-oversat til lejligheden. 1. del havde repremiere den 15. juli, og i dag får 2. del repremiere.
1900. Instruktion og manuskript: Bernado Bertolucci. Medvirkende: Robert De Niro, Gerard Depardieu og Donald Sutherland. Repremiere i dag
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278