01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Matrosens glade liv

Matrosens glade liv

Lørdag, 20. august, 2005, 00:00:00

Bølgerne skvulper, mågerne skriger og hjemlængslen løber ned af rælingen som tjære og saltvand. Mange gamle kendinge kommer op til overfladen på Fin Alfreds nye cd

af Rikke G. F. Carlsson
Matrosens glade liv hedder den nye cd fra Fin Alfred. Så er temaet også lagt til havn. Seksten numre fra Sømandens våde grav over Fisker pigens sang til Skøn Annas sang. Vi er rigtig ude og sejle og det er faktisk en behagelig sejltur.
Det, spillemanden Fin Alfred kan, ud over sit håndværk og et godt musikalsk bagland, er at huske os på historierne. Sidste cd mindede han os om krigens sange, gennem tiderne. Håndværkerviser, gård- og skillings viser. Plus sange fra hans egen ø Ama'r er også emner han før så livligt har reddet fra glemslen.
Men denne gang har han valgt at fortælle historierne om, hvorfra den danske sangkultur i tiderne, har taget inspiration fra havet og søfolkenes verden. Altid er historierne med. Også når han spiller foran publikum.
Fin Alfred skriver selv, at det er de mest stuerene viser denne cd indeholder. De stammer fra en gammel sømands håndskrevne visebog, som har overlevet to forlis og en rømning.
Ens tanker går allerede til søens folk. Det er en hyggelig cd, som skaber stemning og humør og giver trang til at gi is ved molen i eftermiddag, eller måske en kølig pils, mens man nyder udlængslen og solnedgangen.
Danskerne er som bekendt fra gammel tid et søfarende folk. I dag er der vel kun et par hurtig færger og Mærsks tankere tilbage, - og hvilke melodier de har kunne inspirer til, må ligge hen i det uvisse. Måske har netop disse ensomme sømænd nynnet et par af cd'en hyggelige kendinger.
Fin Alfred er en vigtig brik i videregivelsen af den folkelige sangtradition. Han opfordrer altid til samvær og fællessang. Det er ikke hans egen person, der står i centrum. Teksterne, sangen og musikken opfordrer nærmest til at viderefører en smuk gammel, hyggelig måde at være sammen på, mennesker i mellem. Noget man tit kan glemme som musikforbruger.

Matrosens glade liv - kan købes på K-festivalen, hvor Fin Alfred også spiller lørdag 14.30. www.finalfred.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur