At genhøre Dissing og Thorup på denne cd¤¤, er som selv at være tilstede på de gamle musiksteder, der i dag er en saga blot. Det er de to sangere bestemt ikke
af Rikke G.F. Carlsson
Tænk år tilbage; lidt mindre gråt hår, ikke så store tømremænd dagen efter, som man får i dag. Det modsatte køn var betydeligt kønnere og musikken var fed. Forstil dig en aften i Pottegården i Ellinge Lyng, Vognhjulet eller Montmartre. Scenen er sat og der sidder Povl Dissing og Peter Thorup. Kan du se filmen...?
Nu køber du så den nye cd fra Exlibris, der netop har genudgivet disse legendariske optagelser fra 1978, Dissing og Thorup, Gamle sange - i live. Og i live må man i høj grad sige, at de begge er.
Med numre som Spillemanden, der åbner hele cd-koncerten, hvor Dissings oplagte stemme synger duet med Thorups elektriske guitar, lover det bare så godt. Så kører cd'en ellers ud af i samme oplagte tempo. Med Dissings klassiker 25 minutter endnu, og Thorup giver sin altid skønne version af 16 tons, et forventet 'must', der selvfølgelig også er med.
Men ellers er den spækket med masser af andre numre, i en blanding af de kendte danske fortolkninger, blandet med enkelte engelske, i en fed samhørighed, der følger deres mestre. Det er svært ikke at klappe, sammen med det heldige publikum, der optræder på disse live-optagelser. Simpelthen et godt køb, andet er der ikke at sige her.
Dissing & Thorup - Gamle sange - i live. www.exlibris.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278